Aalborg Før og Nu 1883

I 1883 udgav D. H. Wulff en bog om Aalborg Før og Nu, hvor han blandt andet beskrev byens tre klostre.

Daniel Høffding Wulff udgav i 1883 bogen Aalborg Før og Nu.
Daniel Høffding Wulff (1829-1900).

Daniel Høffding Wulff (1829-1900) var lærer og forfatter. Han var født i Fredericia, men levede en stor del af sit liv i Aalborg, hvor han døde og blev begravet.

D. H. Wulff blev 1848 student fra Randers, tog 1856 filologisk-historisk skoleembedseksamen, hvorefter han 1858 blev konstitueret som lærer ved Aalborg katedralskole. Her blev han i 1860 adjunkt og i 1887 overlærer (lektor). Han tog sin afsked på grund af svagelighed 1889.

1878-94 var Wulff medlem af Aalborg byråd og var 1862-69 bibliotekar ved Aalborg stifts og amts bibliotek. Han nærede stor interesse for lokalhistorie og publicerede en mængde artikler.

Nedenfor gengives et afsnit fra bogen Aalborg Før og Nu, hvor D. H. Wulff fortæller om Aalborgs tre klostre:

Klostre

Af Klostre havde Aalborg i Middelalderen

1) Vor Frue Kloster eller Mariekloster, et Frue- eller Nonnekloster, der skal være bygget 1116 og blev forestaaet af en Priorinde og en Prior. 1391 skjænkede Dronning Margrete Egholm Slot i Hellum Herred dertil, og 1447 tillod Kristoffer af Bajern Klosteret at bygge en Teglovn og Tegllade øst for Byen paa dets egen Jord til dets Bygning og bestandige Vedligeholdelse (den nuværende Teglgaard). Efter Reformationen lagde Kristian den tredje Klosterets Gods under Aalborghus, og 1555 skjænkede han det til Byen og dets Kirke til en Sognekirke. Klosteret laa øst og syd for Frue Kirke og blev nedbrudt 1568.

2) Graabredreklostret, et Franciskaner Kloster, der nævnes allerede 1268. Om Klostret i dets Velmagtsdage vides ikke meget; derimod haves nærmere Underretning om dets Nedlæggelse. 1530 bleve Munkene uddrevne. Lensmanden paa Aalborghus, Axel Gjøe, drillede dem paa mange Maader. Først fik han Gvardianen eller Forstanderen Jens Christensen til at indrømme ham Plads til sit Kom i Klosteret; efterhaanden tog han flere af Værelserne ind og begyndte at fratage Munkene deres Levnetsmidler. Engang, medens de vare i Kirke, lod han dem fratage et godt Kvantum 01, som de nylig havde brygget, og bringe til sin egen Kjælder; af deres Klokke borttog han Knebelen, saa at de ikke kunde ringe til Messe, og endelig kom han med sine Svende og gik med flyvende Fane i Procession om Klosteret og forjog alle Munkene. Ved samme Tider, da Helligaands Kloster var frataget Prioren og Brødrene, bleve de fattige og syge, som deraf vare udjagede, for en Tid indlagte i Graabrødre Kloster. Efter Reformationen er Klostret formodentlig kommet i privates Eje; dets senere Skæbne er ubekjendt, og nu er der ikke mere Spor af det. Det har uden Tvivl ligget i Nærheden af det nuværende Graabrødretorv og Brødregyde, og ved en i Anledning af et Byggeforetagende 1857 stedfunden Udgravning fandtes der betydelige Levninger af gamle Mure og Hvælvinger, som tyde paa, at her engang har ligget et Kloster.

3) Helligaands Hus eller Kloster

blev stiftet 1431 ved Gavebrev af Maren Hemmings med hendes Husbond Hemming Billedmesters og hendes Sønner Hr. Hennekes og Klavs’s Samtykke, hvortil Borgmestere og Raad føjede en Byens Jord og Grund. Det var en Blanding af Kloster og Hospital, hvor Brødrene og Søstrene plejede de indlagte fattige og syge, hvortil der indkom rigelige Gaver, baade fra Kongerne og private.

Kristoffer af Bajern skjænkede saaledes Klosteret Saltum Kirke med Tiender, Kristjern den første 1459 St. Laurentii Kirke med Kapel i Skagen med al kongelig Rente og Rettighed, og Kong Hans gav paa sit Dødsleje i Aalborg 1513 dertil Kronens Hospital St. Jørgens Gaard uden for Vesterport med al Rettighed, Rente og Tilliggelse, hvorom Enkedronning Kristine og den udvalgte Konge Kristjern den anden udstedte Bevidnelsesbrev m. m.

Med Aar 1530 begyndte Klosterets uheldige Periode. Efter Frederik den førstes Befaling blev Kirke og Kloster med Magt frataget Brødrene af Axel Gjøe, de fattige udsatte og for en Tid indlagte i Graabrødre Kloster. Prioren Laurids Nielsen blev Aaret efter af Kongen udnævnt til Præst paa Skagen, men fremkom efter Kongens Død 1533 med Klage over, at Kloster og Kirke vare ham fratagne, og Bisperne og Raadet dømte da, at de skulde gjengives ham i forrige Stand, og at de fattige atter skulde optages og have tilbørlig Pleje; men allerede næste Aar, da Byen blev stormet af Johan Rantzau, blev St. Jørgens Gaard ødelagt tillige med anden Overlast, og Prioren Peder Jensen maatte laane 500 Mark Sølv til at løse sin Hals med og indløse de fattiges og Klosterets Boskab, som var bortsolgt af Landsknægtene.

1536 blev dette Kloster ligesom de øvrige ophævet, og det omdannedes nu til et Hospital alene. Til Klosteret hørte en Kirke, som 1452 var under Opførelse; 1554 skulde den have været Sognekirke for Frue Menighed, 1585 stod den endnu, men 1654 var den længst øde; dog allerede 1681 byggedes igjen den nuværende Kirkes Kor. 1554 skjænkede Kongen det østre Stenhus til Kathedralskolen, og 1821 fik Stiftsbibliotheket ved kgl. Resol. sit Lokale her.

1852 fik Hospitalet sin nugjældende Fundats. Hospitalet bestaar af fire sammenbyggede Fløje, hver paa to Etager, med skjønne takkede Gavle, hvortil endnu kommer to i Syd udløbende Fløje, den østre, der tidligere benyttedes af Kathedralskolen, og den vestre, den nuværende Kirkefløj. Under denne er en stor og mærkelig Kjælder, der dannes af tre brede, lige store Skibe eller Gange, som overspændes af nogle og tyve Krydshvælvinger, baarne af lave Piller, hvis Fodstykker til Dels ligge skjulte under en gammel Opfyldning af Jord og Brolægning.

Den interessanteste Del af Hospitalet er nederste Stokværk i den søndre Mellemfløj, navnlig den af to smukke Hvælvinger overspændte Forhal og de op til denne stødende Værelser, hvert især ligeledes dækket af to Krydshvælvinger, der bæres af runde Piller. Disse tre Hvælvingsafsnit have vistnok i sin Tid udgjort Klosterets gamle Refektorium eller Spisesal. Denne Del af Hospitalet blev 1878 Gjenstand for en omfattende og grundig Restavration, hvorved den er sat i en smagfuld og seværdig Stand; særlig maa fremhæves Forhallen med de 9 i Muren indsatte Marmortavier, der indeholde en kort Oversigt over Klosterets og Hospitalets Historie.

St. Jørgens hospital

Foruden de egentlige Klostre laa uden for Vesterport St. Jørgens Hospital eller St. Jørgens Gaard, der var bestemt til at optage spedalske, der ikke turde færdes blandt andre Mennesker og derfor maatte ligge afsides uden for Byen, og til hvilket der var lagt en Del Jordegods. Efter Kong Hans’s Død blev, som tidligere omtalt, St. Jørgens Gaard forenet med Helligaands Klosteret, mod at dette forpligtedes til at forsørge de spedalske Folk med Hus, Klæder og Føde, og var fra den Tid af Klosterets Ladegaard, hvorimod Klosteret uden for Byen lod bygge og opsætte Hus og Værelse til de spedalske, som ikke maatte være blandt de andre syge paa den almindelige Sygestue. Af St. Jørgens Hospital var St. Jørgens Kirke, der nu er Ligkapel, en Levning.

Kilde

Wulff, D.H.: Aalborg Før og Nu. En kort Beskrivelse til Vejledning for indenbys og fremmede. Udgivet af Magnus A. Schultz’s Forlag, Aalborg 1883.

Aalborg Før og Nu er digitaliseret 2013 af Det kgl. Bibliotek.