Helligåndsklostrets kirkegårde i Aalborg

I senmiddelalderen havde Aalborg seks kirkegårde. Det var efter ’Den sorte Død’ – den store pestepidemi, som havde hærget Europa i 1347-52. De fire af kirkegårdene lå inden for byens volde og grave ved Budolfi Kirke, Vor Frue Kloster, Gråbrødreklostret og Helligåndsklostret, mens de øvrige to lå uden for ved Skt. Peders Kirke og Skt. Jørgens Kirke. [1]

Skt. Jørgens kirke lå omtrent ved det nuværende hjørne af Hasserisgade og Kirkegårdsgade. Skt. Peders kirke var placeret nogenlunde der, hvor der nu er baggård og parkeringsplads i Tiendeladen mellem Galleri Wolfsen og bagsiden af Pilegaards Antikvariat.

Oprindelig kirkegård ved helligåndsklostret

Helligåndsklostrets kirkegård blev nævnt første gang i 1472, hvor Aalborgs bystyre gav klosterets prior Jens Nielsen tilladelse til at udvide kirkegården med et gammelt hærstræde [2], der førte til Vesterport, samt en grund langs Vesterå. Kirkegården blev altså etableret før 1472 og var placeret inden for en firkant indrammet af Latinergyden, Adelgade, Algade og Vesterås udtørrede leje bag den østlige række af huse i Gravensgade. Det er på det sted, hvor Aalborg Historiske Museum og parkeringspladsen mellem museet og Latinergyden nu ligger. Da museet skulle grave ud til en elevatorskakt i forbindelse med en stor renovering omkring 2000, stødte man da også på flere begravede. [3]

Helligåndsklostrets kirkegård ved klosteret
Helligåndsklostrets kirkegård i byen var i brug frem til 1795. Tegning fra Aalborg Bys Kirkegårde, 1984

Både i 1472 og i et pantebrev fra 1501 benævnes kirkegården ’Søndre kirkegård’. [4] Det kan muligvis betyde, at der også har været en Nordre kirkegård, men dens beliggenhed kendes ikke. Efter reformationen, hvor Helligåndsklostret fortsatte som stiftshospital, blev kirkegården fortsat benyttet helt frem til 1795.

Klosterets gamle kirkegård var indhegnet med grundmur, men kirkegården var efterhånden ved “Tidens Ælde og skammelig Forsømmelse ganske forfalden”. [5] Så 20. oktober 1794 sendte stiftshospitalets øverste myndighed, stiftsøvrigheden en skrivelse til Det Kongelige Kancelli med forslag om at anlægge en ny kirkegård uden for byen. Så kunne den gamle kirkegård ved stiftshospitalet blive nedlagt, grunden solgt og bebygget. Sagen gik sin gang, og i september 1795 skrev avisen:

“En Byggeplads af forrige Hospitals Kirkegaarden i Aalborg, 16 Alen bred til Gaden ved Latinskolen, og i Længden derfra ned til Vesteraae 69 Alen, kan for billig Priis faaes til Kiøbs naar Liebhabere dersom strax melder sig hos Prokurator Ravnkilde. Da der er Plads nok til fornøden Bygning, Gaardsrum og Have, en stærk Aae gaaer bag Pladsen, og Grunden desuden er Skattefrie, saa venter han at denne Eiendom ikke vil savne Liebhabere.” [6]

Salget skete ved en auktion, der indbragte 305 rigsdaler. På grunden blev senere opført brødboder og et sprøjtehus ud mod Algade. Langs Adelgades vestlige side blev tre små ejendomme opført. Intet af dette eksisterer længere.

Ny kirkegård uden for byen

Den nye kirkegård blev placeret på et stykke af stiftshospitalets egen jord lige syd for og tæt op ad den allerede anlagte Skt. Jørgens kirkegård. Det er et endnu synligt område, der er placeret på Almenkirkegården lige syd for mand- og redskabsrummet ved hjørnet af Hasserisgade og Kirkegårdsgade.

Et areal på 8.000 kvadratalen svarende til cirka 3.152 kvadratmeter [7] blev udskilt af den såkaldte Klostermark efter opmåling af landinspektør Johan Christian Seip (1740-1805) [8], der også indrettede kirkegården. Den blev indhegnet med plankeværk og gav plads til at begrave 570 lig. Kirkegården blev inddelt i fire kvarterer, hvoraf to var tiltænkt hospitalslemmerne: et til mænd og et til kvinder. I de to sidste kvarterer kunne der sælges gravsteder til byens øvrige befolkning.

Ny hospitalskirkegård indvies i 1795

Landinspektør Seips tegning til hospitalskirkegården
Landinspektør Seip tegnede grundplanen til den nye hospitalskirkegård. Tegning i Aalborg Klosters arkiv.

Den nye hospitalskirkegård blev indviet 11. november 1795 af præst ved Hospitalskirken, Damascus Klauen (1755-1818). [9] Han holdt en lang tale og fæstnede sig ved det skadelige i, at begravelser fandt sted i kirkerne og på kirkegårde i byerne.

Talen blev trykt og vakte en del opsigt i ind- og udland. Talen er ikke for sarte sjæle, men er tilgængelig via Det kgl. Bibliotek, hvor den efter anmodning fra denne artikels forfatter nu er digitaliseret. [10]

Kirkegården skulle naturligvis beplantes. Det arbejde påtog kattuntrykker (stoftrykker) Peter Høiberg Schiellerup (1769-1820) sig at udføre for egen regning samtidig med, at han også ville føre tilsyn med kirkegården. Gennem årene beplantede han kirkegården med træer, som han selv fremavlede. I september 1802 havde hospitalets direktører et takkestykke i avisen, hvor de også advarede børn og andre mod at ødelægge træerne.

Avisen skrev igen i 1806: “- og Hr. Kattuntrykker Schiellerup hvem Kirkegaarden har at takke for en stor Mængde Træers frie Udplantning, har tilbudet sig at ville have Opsigt og Tilsyn med Anlæggene som Vedkommende maatte Attraae iværksatte til enkelte Gravsteder eller hele Kirkegaardens Forskiønnelse…” [12]

Hospitalsdirektørernes tak i 1802:

“Hr. Cartuntrykker Peter Høiberg Skiellerup her i Aalborg, har ei allene forrige Aar beplantet Hospitalets nye Kirkegaard uden for Byens vestre Port, med en stor Deel unge Træer af forskellig Slags, men endog tilbuden sig fremdeles at ville fortsætte denne Plantning paa Kirkegaarden af Træer, som han selv opelsker, samt at have Tilsyn med Plantningens Fremme. Denne Handling – allene til at gavne og forkjønne dette Begravelsessted – er saa ædel og saakiøn, at vi som Hospitalets Directeurer, ikke kan undlade at offentlig kundgiøre, og aflegge Hr. Høiberg Skiellerup vores forbindlige Tak derfor, og paa det at denne hans roesværdige Flid for det almindeliges Forskiønnelse ikke skulde standses ved Træernes beskadigelse af Børn eller andre, saa advares alle og enhver af afholde sig fra at bøie, brække eller oprykke de plantede Træer, da den eller de som maate giøre sig skyldige i slig Forseelse, kan vente uden Skaansel paa de strængeste at vorde afstraffede. Aalborg den 16 Sept. 1802. Pens. C. B. Studsgaard.” [11]

Stor interesse for den nye hospitalskirkegård

Stort set al plads til begravelser under kirkernes gulve i Aalborg var optaget. Også her havde man gennem mange år begravet folk, som havde råd og anseelse. Samtidig var det heller ikke længere attraktivt at få slægtninge begravet på de dårligt vedligeholdte og overfyldte kirkegårde inde i byen, ’hvor det ene lig næppe når at forrådne, før et andet må gives plads’, som det står i Budolfi kirkes regnskabsbog. Derfor viste det sig hurtigt, at der blandt byens velstillede borgere var stor interesse for at erhverve et gravsted på den nye kirkegård.

Frem til 1806 havde 20 personer købt sig plads til et sidste hvilested på hospitalskirkegården. Det gav en indtægt på 563 rigsdaler og 2 mark. [13] Tilsvarende fik kirkerne i byen lavere indtægt, hvilket de forståeligt nok ikke var tilfredse med. Men behovet for nye og større kirkegårde var tydeligt.

Brigader Hallings begravelse

En af de kendte personligheder, der blev begravet på den nye hospitalskirkegård, var brigader William Halling. I dag husker vi ham blandt andet som ejer af Dronninglund Slot og på grund af den smukke Brigadér Hallings Gård i Aalborg, som han opførte i 1783. Der har Hotel Phønix i dag til huse på Vesterbro 77. I april 1796 beskrev avisen, hvordan Hallings begravelse foregik med pomp og pragt:

“I Dag blev her Kl. imellem 11 og 12 afg. Brigader Hallings Liig efter hans egen Foranstaltning begravet paa den nye Kirkegaard uden for Byens Vesterport. Udførslen skete ordentlig i Liigvognen med 6 forespændte Heste og i Følge af 8 Karether. Til Henbærelsen vare 24 Bønder af Godser udsøgte, der alle vare iførte sorte Klæder og i bedste Orden satte ham i Liigvognen og deraf henbaare ham til Graven, hvor han nu hviler i Fred. – Da der siges, at Arvingerne vil lade opreise en Æresstøtte over ham, saa bliver formodentlig hans Levners Løb paa samme anført, og derfor her forbigaaes. Dog dette kunde vil tilforladelig melde, at han i Aaret 1776 den 13 Julii blev benaadet med Dannebrog-Ordenen og da udvalgte dette Symbolum: Forvard (Fremad).” [14]

Som avisen antydede, blev der rejst en æresstøtte på Hallings grav. I dag er avisens beskrivelse fra 1. maj 1797 ganske interessant, for her får vi beskrevet både mindesmærke, tiltænkt beplantning og hegn:

“Det Monument, som i disse Dage er opsat paa Hospitals Kirkegaarden, udenfor Byens Vesterport til Æreminde for sal. Hr. Brigadeer von Halling, af hans efterladte Børn, Hr. Lieutenant og Frøken von Halling, forestiller en afbrudt Saule (Pille, Stytte) Sindbilledet paa kjærlige Børns Styttes Afbrydelse ved Tabet af en elsket Fader. Saulen er bestemt til at omplantes paa de 3 Sider med blomstrende Buske, som Syrener, Jasminer og hvide Roser, og i Baggrunden plantes et Træe, formodentlig en Lind, hvis Bestemmelse er, i Tiden at kunde overskygge Graven og Monumentet, ligesom Buskene aarligen pryde og bestrøe det med Blomster, hvilke øm børnlig Kjærlighed stedse ønsker at vedligeholde ved dette deres Hierte som nærrørende Mindesmærke. Forbrunden fra Indgangen af bliver frie.
Øverst paa Colonnen (Saulen) der tilligemed Soklen er af graadt Marmor, sees den den Saliges Navn W. Halling med forgyldte Metal-Bogstaver. Derunder hænger en Medaillon af hvidt Marmor. Paa samme findes Sindbilledet paa det meest frem Caracteer-Træk hos den Salige, nemlig: Bestemthed, udtrykt ved Billedet af en Mand, der trygt læner sig paa en Kølle, omgivet med Omskrift: Bestemthed, Mandens sande Værd, (en Efterligning af Yonngs: Resolve, true Majesty in Rand.) Paa Soklen staaer paa venstre Side den Saliges Titel: Ridder, Brigadeer, Herre til Dronninglund; paa Fo Siden fød den 19 Maj 1744, død den 2 April 1796; paa høire Side: En elsket Faders ærværdige Minde helliget af hans taknemmelige Børn. Colonnen hviler paa tvende Underlag af Bornholmske Steen og dens heele Høide er circa 5 Alen. Dette ligesaa sindrige, som ædle og smagfulde Kunstværk er udført ved Hr. Professor Dajons Mester-Haand i Kiøbenhavn og er en Prydelse for Stedet og Egnen. Det heele er omgivet med et smukt og solidt Jern-Gitter, hvilket Enkefrue, Brigadeerinden haver ladet forfærdige paa Dronninglund.” [15]

Brigader Hallings æresmonument
Mindesøjlen over Brigader Halling er bevaret på Hospitalskirkegården. Foto Ole Jespersen.

Hallings mindesøjle bliver beskadiget

På en rejse i 1802, der gik gennem Aalborg, erfarede Brigader Hallings søn, ritmester Hans Henrik Georg Halling (1776-1839) fra Friisholt med “største Ubehagelighed”, at der var uforskammede folk, som havde skudt til måls efter marmormonumentet på faderens gravsted.

Monumentet var blevet beskadiget, og derfor udsatte han en dusør på 10 rigsdaler til den, der kunne give oplysninger om synderen, så vedkommende kunne få en “vedbørlig Afstraffelse.” Pengebeløbet ville blive udbetalt af politimesteren.[16]

Monumentet er bevaret på kirkegården. Inskriptionerne er efterhånden noget udviskede, og mindesøjlen trænger til rensning og hjælp fra en stenkonservator. “Skudhuller” i toppen er måske de skader, som Brigader Hallings søn omtaler i 1802.

 

Almenkirkegården bliver etableret

Efter den vellykkede udflytning af stiftshospitalets kirkegård stod det klart, at det også var nødvendigt at flytte kirkegårdene ved Budolfi og Vor Frue kirker. Forarbejdet kom snart i gang, og ved kongeligt reskript af 28. december 1804 blev der givet tilladelse til udflytning af kirkegårdene til endnu et stykke af stiftshospitalets jord i tilknytning til den nye hospitalskirkegård.

Hospitalskirkegården på Almenkirkegården
Hospitalskirkegårdens placering på Almenkirkegården og kirkegårdens udvidelser. Tegning fra Aalborg Bys Kirkegårde, 1984

Tilladelsen kom således kort før, begravelser i kirkerne blev forbudt ved kongelig forordning i 1805. [17] Forordningen bestemte, at kirkerne senest inden for to år skulle anlægge en kirkegård uden for byen, hvis de ikke havde anlagt en sådan. Damascus Klauen var altså på rette spor, da han holdt sin tale nogle år tidligere.

Budolfi Kirke og Vor Frue Kirke fik overladt parcel nummer 9 af stiftshospitalets jorder og købte jorden på arvefæsteskøde. Der skulle falde en mindre udbetaling samt en årlig afgift på 80 rigsdaler fremover. Dette beløb blev fordelt med 50 rdl. fra Budolfi kirke og 30 rdl. fra Vor Frue kirke.

Jordoverdragelsen skete på visse andre betingelser:

  • Blandt andet skulle Aalborg by vedligeholde og forbedre vejene fra Vesterport og Urbansport til kirkegården og anlægge dem med chaussé eller stenbro, ’på det at Ligene kan bæres eller køres med Bekvemmelighed’.
  • Hospitalet blev fritaget for at deltage i udgifterne til etablering og vedligeholdelse af hegn omkring kirkegården, men skulle vedligeholde sit eget hegn.
  • Hospitalet måtte sætte en port mellem byens og egen kirkegård, men kirkerne skulle deltage i vedligeholdelsen af både port og lås.
  • Kirkeinspektørerne skulle sørge for, at inddelingen af den nye kirkegård blev på samme måde som hospitalets kirkegård.

Parcel nr. 9 blev opmålt af landinspektør Seip. Hele parcellen indeholdt 89.412 kvadratalen. 38.500 kvadratalen lå syd for hospitalskirkegården. Vest for denne og Skt. Jørgens kirkegård lå 34.572 kvadratalen, men de resterende 16.340 kvadratalen lå nord for Skt. Jørgens kirkegård. Kun det vestlige areal på 34.572 kvadratalen blev fra begyndelsen udlagt som kirkegård. Den sydlige del blev bortlejet frem til 1819 mod en årlig leje på 50 rdl. [18]

2. februar 1805 indsendte Seip et forslag til borgmester David Hornsyld om indretning af den nye kirkegård, som blev kaldt Almenkirkegården. Stiftamtmand Pentz var ikke tilfreds med forslaget, for han mente ikke, at man kunne vente med at tage kirkegården i brug, til den var indhegnet med et stendige, som beskrevet i forslaget.

Kirkegårdene i byen kunne ikke rumme flere afdøde, og ved at indhegne midlertidtigt med pæle og lægter, kunne kirkegården tages i brug allerede 1. maj 1805, foreslog stiftamtmanden. Materialerne kunne så sælges igen, når stendiget var anlagt.

Kirkeinspektionen kunne ikke acceptere forslaget om midlertidigt hegn og gav stiftsprovst Schjerup til opgave at sørge for, at et areal på 34.572 kvadratalen blev forsvarligt indhegnet på de tre sider senest 1. december 1805. Mod Skt. Jørgens og hospitalets kirkegårde var der allerede hegn. 6. juli 1806 blev den nye kirkegård, Almenkirkegården højtideligt indviet. Da dækkede det samlede areal 22.000 kvadratmeter.

Tegning af Almenkirkegården i Aalborg 1907
Almenkirkegården i Aalborg 1907. Hospitalskirkegårdens del ses i nederste højre hjørne. Tegning i Aalborg Klosters arkiv.

I 1950’erne var betalingen på de 80 rigsdaler blevet til 160 kr. Dette beløb blev betalt årligt frem til 1955, hvor Aalborg Kommune betalte 25 gange beløbet, i alt 4.000 kr. i ‘afløsning’. [19]

I dag er der intet synligt skel mellem hospitalskirkegården, Skt. Jørgens kirkegård og det øvrige af Almenkirkegården. Endnu eksisterer flere af mindesmærkerne fra begravelser på hospitalskirkegården. Monumenter af kunstnerisk og kulturhistorisk værdi er bevaret, herunder Brigader Hallings mindesøjle.

Helt frem til 1984 var hospitalskirkegården ejet af Aalborg Kloster, men herefter overtog Stadsgartnerens kontor en del af vedligeholdelsen. Aalborg Kloster betalte fortsat for vedligeholdelsen af en række gravsteder.

Men i 2017 er “Hospitalskirkegården” fuldt og endeligt overtaget af Aalborg Kommune. Det er fortsat muligt for folk med tilknytning til Aalborg Kloster at blive begravet på denne del af Almenkirkegården – hvis der ledige gravsteder.

Download artikel som udskriftvenlig pdf: helligaandsklostrets-kirkegaarde-aalborg

 

Kilder og noter

1. Olesen, Svend B.: Aalborg Bys Kirkegårde. Aalborg Kommune, 1984
2. Ordbog over det danske Sprog, bind 8, 1926: Det stykke af hovedvejen, som gik gennem en by; hovedgade; adelgade.
3. Nordjyske Stiftstidende, 6.5.2000
4. Olesen, Svend B., s. 12
5. De til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender, 14.12.1795
6. De til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender, 11.09.1795
7. 1 kvadratalen svarer til 0,394 kvadratmeter.
8. Johan Christian Seip, døbt 01.12.1740 i Budolfi Kirke, Aalborg. Landmålerudnævnelse 1769, landinspektørbestalling 1776, stiftslandinspektør 1776-1788 i Aalborg Stift. Begravet 30. maj 1805 (Vor Frue Sogn, Aalborg. Enesteministerialbog, 1778 FVD – 1814 FVD, opslag 190).
9. Død 8. marts 1818. Kontraministerialbog, Budolfi sogn, Aalborg, 1814-1825, opslag 162.
10. Klauen, D. (1795). Tale ved den uden for Byens Vesterport nye indrettede Hospitals-Kirkegaards Indvielse, Onsdagen den 11. November 1795. Link: www.kb.dk/e-mat/dod/130021926591_color.pdf
11. De til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender, 21.9.1802
12. Aalborg Stifts Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og Avertissements-Tidender, som forsendes med Brevposten overalt i Danmark og Hertugdømmene – 18.03.1806
13. Olesen, Svend B., s. 23
14. De til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender, 8.4.1796.
15. De til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender, 1.5.1797
16. De til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender, 6.4.1802
17. Forordning, for Danmark og Norge, som forbyder nye Gravsteders Indretning i Kirkerne og foreskriver de Vilkaar, under hvilke de nuværende Eiendoms-Begravelser maa afbenyttes. [Kiøbenhavn, den 22de Februarii 1805] Kiøbenhavn, 1805. Der digitaliseret af Det kgl. Bibliotek: www.kb.dk/e-mat/dod/130022948971_color.pdf
18. Olesen, Svend B., s. 27 flg.
19. Avisudklip. 6. juli 1956 i Aalborg Klosters arkiv