Hotel d’angleterres engelske coach eksisterer stadig i privat eje

Foto af mail-coachen i Illustreret Tidende
Mail-coachen undervejs til Skodsborg. Illustreret Tidende 1899. Billederne kan forstørres ved klik.

I 1899 anskaffede Hotel d’Angleterre i København en engelsk coach, der med firspand skulle køre hotelgæster på udflugt fra d’Angleterre til Skodsborg Badehotel ved Øresundskysten.

Hvis du ikke kender denne interessante historie, kan du med fordel begynde med at læse artiklens del 1 via linket her: Mail-coach fra Holland & Holland til Hotel d’Angleterre

Som det fremgår af del 1, var det Københavns Rundkørselskompagni v. Alfred Christensen, der fra 1910 havde overtaget vognen og anvendte til til turistkørsel i København. 1

Vognen købt af Nordisk Film

Coach i filmen Store Forventninger
Scene fra optagelserne til Store Forventninger af Charles Dickens. I baggrunden holder coachen med firspand. Foto: Nordisk Film.

Hvad der skete med coachen de følgende år er uklart, men i 1920 blev den købt af Nordisk Film. Filmselskabet var i færd med at skaffe rekvisitter til instruktør A.W Sandbergs stumfilm “Store Forventninger” efter Charles Dickens klassiske roman (Great Expectations). Filmen havde dansk biografpremiere den 28. august 1922. 2

Til optagelserne skulle man bruge en diligence og fandt d’Angleterres coach. Den blev købt for 1.000,- kr. hos en privat mand, der havde anvendt den til at køre til galopløb, mens de endnu fandt sted på Eremitagesletten. Så kunne vognens ejer sammen med sine gæster sidde i og på vognen og overvære løbene.

Coach ved filmoptagelse
Coachen med firspand ved ukendt filmoptagelse. Angiveligt Store Forventninger. Foto: Henrik Haubroes arkiv.

Det er desværre ikke lykkedes at finde navnet på denne ejer af vognen. Måske var det fortsat Alfred Christensen fra Københavns Rundkørselskompagni. Men historien blev i 1973 fortalt til Roskilde Tidende af Joakim Nielsen, der i 1912 blev ansat i studierne hos A/S Nordisk Films Kompagni. 3

Efterfølgende blev vognen anvendt i flere film, men på et tidpunkt blev den stillet til side i et skur ved filmstudierne i Valby.

Diligence i Silkeborg

Diligence 1946 Silkeborg
Diligence ved Silkeborgs 100-års byjubilæum i 1946. Foto: Silkeborg Arkiv.

Ved Silkeborgs 100-års byjubilæum i 1946 lavede man et historisk optog med flere køretøjer. En af disse var en coach, der skulle agere diligence fra tiden før jernbanen kom til byen. Silkeborg Avis skrev:

“Den gule Vogn med Postillonen paa Bukken og med Passagerer baade inde og ude højt til Vejrs vakte berettiget Opsigt, og lige efter kom et Par forvovne Fremskridtsmænd paa de første halsbrækkende Cykler.” 4

Det fremgår ikke af avisen, hvor diligencen kom fra, men da der aldrig har været mange coaches i Danmark, vil det være nærliggende at antage, at Nordisk Film havde udlånt d’Angleterres gamle coach til formålet.

Danmarks Radio optog en film ved arrangementet. Ca. 50 sekunder inde i filmen ses et kort klip med coachen. Se filmen via dette link: Silkeborgs 100-års byjubilæum 1946. Husk at slå lyden til.

Skurkagtig doktor og deltids herremand

Henrik Haubroe doktor
Henrik Haubroe som den skurkagtige doktor i “Halløj i Himmelsengen”. Foto i Henrik Haubroes arkiv.

Fremme i 1965 skulle Nordisk Film optage Erik Ballings lystspil “Halløj i Himmelsengen” med blandt andre Malene Schwartz, Peter Malberg og Gunnar Lauring. Filmselskabet havde antaget en statist, der skulle køre hestevogn og illudere en skurkagtig doktor. Men instruktør Erik Balling mente ikke, at manden var skurkagtig nok. Det havde statisten selv en løsning på: han anbefalede Henrik Haubroe (1915-2014) til rollen.

Henrik Haubroe var speditør og fabrikant af sikkerhedsudstyr. I 1946 stiftede han firmaet ArSiMa – Arbejds Sikkerheds Materiel – i København. Men både Henrik Haubroe og hans hustru Kirsten var desuden hestekyndige og inkarnerede køresportsfolk. Kirsten Haubroe var en af de første internationale dommere indenfor køresportskonkurrencer. Senere var Henrik Haubroe medstifter af blandt andet Dansk Køre Selskab, Den kongelige Stalds Venner og Bygningsfredningsforeningen Byfo.

Ægteskabet med Kirsten førte til, at Henrik Haubroe i begyndelsen af 1970’erne overtog herregården Nørre Vosborg i Vestjylland, som han drev i 34 år, før den blev solgt til fonden Realdania i 2004.

Men tilbage til filmscenen i 1965. Da den var på plads, blev betalingsspørgsmålet aftalt med, at Henrik Haubroe kunne overtage den gamle coach. Nordisk Films scenograf, Erik Bahs, var ked af, at vognen blot stod og forfaldt. Det samme var Haubroe, så han indvilgede i at overtage coachen og love, at han ville passe godt på den og stille den til rådighed, hvis filmselskabet en dag stod og manglede en vogn af den type. 5

Coach i forfald

Coach ved Nordisk Film
Den gamle park drag er gravet frem hos Nordisk Film i 1965. T.v. Henning Bahs, t.h Henrik Haubroe (med hat). Foto: Henrik Haubroes samling.

Vognen blev bogstaveligt talt gravet fri. Det viste sig at være en coach af typen “Park drag”. Den nederste del af alle fire hjul var sunket ned i jorden og rådnet bort. Læderbeklædningen på de revnede paneler hang i stumper. Der var intet spor af indtræk, men derimod spor af mange lag maling fra hver gang, vognen havde været malet om til en filmoptagelse.

Vognen blev nu transporteret til hjemmet i Hjortekær ved Kgs. Lyngby. Haubroe fortalte engang, at vognen selvfølgelig var alle tiders klatrestativ for børnene, der endnu ikke gik i skole. En dag faldt en yngre legekammerat igennem et råddent brædt i vognbunden. Desværre kun til halsen, så den hang han i. En lidt ældre legekammerat havde heldigvis snarrådighed nok til at kravle ind under rollingens ben og holde ham oppe, ind til staldmanden kom og fik presset den uheldiges hoved helt igennem.

Snart kom coachen til Nordfeld, som Kirsten Haubroe ejede på Møn. Her drev parret også Stutteri Nordfeld med avl af Dansk Varmblods heste. Haubroe fik fat i karetmager Ejnar Lützhöft (1896-1981) fra Borre, der kom for at tage syn og skøn på vognen.

Coachens fælge skal skiftes
Den 76-årige karetmager Ejnar Lützhöft (t.h.) og Henrik Haubroe besigtiger coachens hjul. Foto i Henrik Haubroes arkiv.

Blandt andet skulle de rådne hjul sættes i stand, så vognen blev klodset op, og Lützhöft fik hjulene hjem til værkstedet, der i øvrigt nu er bevaret som snedkerværksted på Frilandsmuseet ved Kgs. Lyngby.

Efterhånden blev der fremstillet ny vognstang, forskær og svingler. En slæbesko kom til, og vognens skruebremse blev sat i stand. Nu blev Haubroes to oldenborgheste suppleret med et spand belgiere, og så begyndte Henrik Haubroe så småt at køre firspand med coachen på de lokale veje på Møn.

Prøvetur med coachen
Henrik Haubroe på bukken og Kirsten Haubroe med coachhorn ved en af de første ture med vognen på Møn. Ved hesten står Ida Bangert, der hjalp med hestene på Nordfeld. Foto i Henrik Haubroes arkiv.

Engelske kørevenner betroede sig senere til Henrik Haubroe om, at de havde tvivlet på, at den ramponerede coach skulle genopstå for alvor. Men familien Haubroe morede sig med at have en fungerende coach, selvom den ikke var i “show condition”, som Henrik Haubroe udtrykte det.

En dag ringede biløber i Den kgl. Stald, Jens Clausen, til Henrik Haubroe og fortalte, at Roskilde Tidende skulle fejre 100-års jubilæum i 1973 og i den forbindelse skulle bruge en postvogn til at befordre avisen til København på jubilæumsdagen. Avisen ville betale for oplakering, hvis Haubroe ville stille vognen til rådighed. Og det ville han. Den historiske diligencerejse skulle finde sted den 1. september 1973 og blev planlagt i et samarbejde mellem Lions Club i Roskilde, Roskilde Turistbureau, Rundskuedagen og endeligt Roskilde Tidende.

Vognen gøres klar til jubilæumskørsel

Coachen slibes før maling
Malermester Hans Kurt Larsen fra Stege og hans lærling Bent Hansen fik til opgave at male vognen. Foto i Henrik Haubroes arkiv.

Da Jens Clausen ringede, havde Haubroes besøg af den engelske kongelige staldmester, Sir John Miller, og med hans ekspertbistand gik det løs med at bestille maler, sadelmager og samle udstyr til vognen. Der manglede både en sammenfoldelig trappe, vognlygter, coachhorn og vidjekurv til hornet samt kurv til stokke og paraplyer.

Men først skulle dog alt læder på paneler og tag fornyes inden malingen. Den usædvanlige maleropgave blev lagt i hænderne på malermester Hans Kurt Larsen fra Stege og hans lærling Bent Hansen. Farve- og lakfabrikken Sadolin & Holmblad påtog sig at donere maling til projektet.

Malermesteren og John Millers fandt i fællesskab frem til, at dørparti, den nederste del af karossen samt hjulene og hele undervognen skulle være gul. Resten af vognen skulle være sort. Den karakteristiske gule farve blev siden benyttet også til familiens Volvoer.

Sadolin annonce om coachens maling
Vognen blev malet med Sadolin Aerogloss emaille. Annonce i særudgave af Roskilde Tidende 1973.

Før maling af vognen havde Haubroe sammen med restaureringsmaler John Dobkin forsøgt at finde frem til vognens oprindelige farver. Men det eneste, Dobkin med sikkerhed kunne konstatere, var initialet H i nygotisk udforming allerinderst i bemalingen på begge døre. Dette blev omhyggeligt kopieret ved nymalingen – nu i betydningen Haubroe.

Henrik Haubroe forsøgte at finde frem til betydningen af det første “H”, men det lykkedes ikke. På dette tidspunkt vidste Haubroe ikke, at vognen stammede fra Hotel d’Angleterre og Albert Heene, så måske stod det første “H” blot for Heene. Men det er ikke verificeret. På baggrund af en omtale i Nationaltidende ved vi i dag, at vognen oprindeligt havde røde hjul. 6 På samtidige avisfotos er vognkassen mørk. Der er ikke fundet beskrivelse af den oprindelige farve, men med røde hjul kan vognkassen have været mørkeblå.

Den historiske diligencerejse Roskilde-København

Den restaurerede coach
Den restaurerede coach. Foto: Henrik Haubroes samling.

Vognen blev færdig til tiden, og den 31. august 1973 blev den transporteret til Roskilde. Lørdag den 1. september oprandt så den store dag, hvor den historiske diligencerejse til København skulle gennemføres. Coachen blev forspændt fire knabstrupperheste fra Johannes Møllegaard, der havde knabstrupperavl på Lyshøjgaard ved Græsted. 7

Det var Johannes Møllegaard og fhv. biløber Jens Clausen, der sad på bukken og skiftedes til at køre coachen til København. På det bageste sæde sad postilionerne René Margolis og Jens Andreasen.

Folkemængde på diligenceturen
Masser af mennesker var mødt op for at se diligencen. Foto: Henrik Haubroes samling.

Afrejsen fra Stændertorvet i Roskilde blev akkurat så hektisk, som den må have været, da diligencerne startede på rejserne i gamle dage. Masser af mennesker var mødt op for at overvære begivenhederne. På slaget 10.30 kørte vognen ud på Algade, og så gik turen mod København. Det første “bedested” 8 var ved Hedehuskroen. Herefter gik turen videre via Høje Taastrup og Glostrup til hvil ved Damhuskroen.

Holdt ved den gamle smedje
Coachen gjorde holdt ved Landbohøjskolens gamle smedje. Fra venstre ses Johannes Møllegaard, Henrik Haubroe, smeden og groom Else Harrishøj Larsen. Foto: Henrik Haubroes arkiv.

Ved den gamle smedje ved Landbohøjskolen gjorde man også holdt. En af hestene havde “desværre tabt en sko”. Besøget var arrangeret for at gøre opmærksom på den gamle smedje, der var i fare for at blive revet ned. Ved smedjen ventede Kirsten og Henrik Haubroe, og Henrik Haubroe steg på vognen og kørte med på den sidste strækning til endestationen ved Tivoli.

Ankomsten vakte naturligvis stor opsigt. Vognen blev holdende en halv times tid, mens Tivoli-Garden spillede, Hedeboholdet fra Roskilde dansede folkedans og balletdansere fra Det kgl. Teater dansede Pas de deux fra “Svanesøen”.

Coachen udstilles i Vognsamlingen på Sparresholm

Lindegaard kører coachen på Sparresholm
Major Lindegaard kører coachen på Sparresholm. Postkort fra Sparresholm Vognsamling. Ole Jespersens samling.

Efter den store succes med at genoplive diligenceruten Roskilde-København blev coachen transporteret til Sparresholm Gods ved Næstved. Her var der i 1970 åbnet et nyt vognmuseum, som gerne ville udstille Henrik Haubroes coach.

Vognsamlingen på Sparresholm var etableret med udgangespunkt i Peter og Allan Strauss’ private vognsamling, Svanekær-Samlingen. Den blev flyttet til Sparresholm, hvor der i den gamle kostald blev indrettet vognmuseum med plads til udvidelse.

Haubroes coach 1978
Haubroes coach i brug ved oberst Birger Nielsens 60-års fødselsdag i 1978. Kusk var major Poul Lindegaard og grooms var værnepligtige -alle fra Gardehusarregimentet. Foto: Jesper Clausen.

Dansk Køre Forbunds 10-års jubilæum

Haubroes coach DKF's 10-års jubilæum
Coachen forspændt fire frederiksborgere på vej fra Tjele Gods til Randers ved Dansk Køre Forbunds 10-års jubilæum i 1983. Kurt Mortensen var kusk og ved hans side ses Jørn Autrup. Bremsemand i rødt er Asbjørn Drewes. Foto i Ole Jespersens samling.

Coachen var stadig i køreklar stand og blev anvendt ved forskellige festlige lejligheder. En af disse var Dansk Køre Forbunds 10-års jubilæum i 1983. Her blev det besluttet at sende “den gule postvogn” fra Nørre Vosborg i Vestjylland gennem Jylland, Fyn og Sjælland til København. Skiftende kuske og forspand blev leveret af de lokale køreselskaber på ruten, ligesom passagererne vekslede undervejs.

Coachen medførte et stort antal frankerede kuverter og et specialfremstillet og autoriseret poststempel, som gjorde forsendelsen til en filatelistisk sjældenhed. Turen til København vakte megen opmærksomhed og sluttede med et firspand Carlsberg-heste for vognen, som Jens Clausen fik æren af at køre ind på Christiansborg Ridebane.

Fra Sparresholm til Andelslandsbyen Nyvang

Haubroes coach hentes på Sparresholm
17. april 2002 blev coachen afhentet på Sparresholm. Foto: Ole Jespersen.

Et igangværende generationsskifte på Sparresholm var medvirkende til, at det skulle findes nye lokaler til vognsamlingen, der var blevet Skandinaviens største af sin art. Der blev indgået aftale med Andelslandsbyen Nyvang, som modtog fondsmidler fra Foreningen Plan Danmark til at opføre en ny industriel udstillingshal til vognsamlingen. Det første spadestik blev taget den 9. januar 2002, og allerede i april blev vognene flyttet fra Sparresholm til Andelslandsbyen ved Holbæk.

Coachen ankommer til den nybyggede udstillingshal i Andelslandsbyen Nyvang. Foto: Ole Jespersen.
Haubroes coach ankommer til Nyvang. Foto: Ole Jespersen.

Nogle af køretøjerne i samlingen var deponeret af forskellige ejere, men alle indvilgede i, at deres vogne kunne flyttes med til Andelslandsbyen Nyvang. Også Haubroes coach flyttede med.

Desværre viste det sig snart, at udstillingsladen, der var industrielt bygget som et uisoleret maskinhus med ovenlysvinduer, var uegnet til opbevaring af hestekøretøjer. Flere vogne begyndte hurtigt at vise tegn på skader.

Efter en periode besluttede Haubroe derfor at tage sine vogne i samlingen hjem til Nordfeld på Møn.

Henrik Haubroe døde i 2014, men den gamle coach fra Hotel d’Angleterre er fortsat i familien Haubroes eje. Nu er vognen udstillet i Stege Hestevognsmuseum, der har til huse i byens gamle sukkerfabrik.

Haubroes coach i Stege
Haubroes coach ved vognmuseet i Stege. Foto: Stege Hestevognsmuseum.
  1. Dannebrog, 31. maj 1910
  2. Det Danske Filminstitut, www.dfi.dk
  3. Roskilde Tidende, 28. juli 1973
  4. Silkeborg Avis. Midt-Jyllands Folketidende, 5. august 1946
  5. Samtale med Henrik Haubroe.
  6. Nationaltidende, 4. juli 1899, 2. udgave
  7. Johannes Møllegaard gjorde sig senere bemærket i TV-serien Matador, idet det var ham, der i de første afsnit kørte op og ned af gaden i Korsbæk med en knabstrupperhest.
  8. Et sted, hvor man holder hvil under rejse