Jul. Krøijer og lysekronen på Aalborg Kloster

I forgangen ved munkenes gamle spisesal, refektoriet på Aalborg Kloster hænger en fint forarbejdet smedejernslysekrone – et smukt og gedigent stykke kunstsmedearbejde. Lysekronen er fremstillet af kunstsmedemester Jul. Krøijer. Men hvem var denne Krøijer, og hvorfor hænger hans værk mon på klosteret?

Jul. Krøijer

Julius Krøijer
Julius Krøijer (1879-1964). Privatfoto.

Rasmus Julius Krøijer var født den 13. april 1879 i Nakskov på Lolland som søn af slagtermester Jens Carl Krøijer og hustru Trine Vilhelmine Wiese.

Det var lidt af et tilfælde, at den unge Julius kom til Aalborg og blev smed. Hans forældre drev en omfattende slagter- og kommissionsforretning i Nakskov, fire brødre udvandrede til Amerika, og derfor lå det i kortene, at Julius skulle være slagter. Men en tante, der boede i Aalborg havde imidlertid fundet ud af, at klejnsmed H. O. Møller i Aalborg manglede en lærling og fik arrangeret, at Julius blev smedelærling.1

Jul. Krøijer (som han blev kaldt) kendte ikke noget til smedearbejde, men 1. juli 1893 begyndte han som lærling hos Møller. Arbejdstiden på værkstedet var kl. 6-18 med to timers hvil. Fem vintre skulle han på Aalborg tekniske Skole, og da det var hver søgnedags aften fra kl. 19-22, var der ikke megen tid til fornøjelser.

Jul. Krøijer blev glad for smedefaget. Han udtalte selv i høj alder, at han aldrig havde fortrudt, at han blev smed i stedet for slagter. Efter 4½ års læretid hos klejnsmedemester Møller aflagde Krøijer i januar 1898 svendeprøve overfor Aalborg Smedelaug og fik karakteren “Ug”. 2

Jul. Krøijer bliver kunstsmed

Krøijer læste mange fagtidsskrifter og havde med interesse set, hvad der kunne fremstilles af smukt kunstsmedearbejde. Det blev derfor hans ønske og mål at videreuddanne sig inden for dette felt. Efter et år som smedesvend hos H. O. Møller drog Julius derfor til København, hvor det med hans fine svendebrev og en anbefaling fra Møller var lykkedes at få et drømmejob. I februar 1899 begyndte han nemlig hos kunstsmedemester F. W. Doberck & Søn, der for Julius stod som den absolut bedste kunstsmedevirksomhed herhjemme. Se jubilæumsskrift om Doberck.

I sin selvbiografi fortæller Jul. Krøijer, at årene hos Doberck vel nok var de lykkeligste år i hans liv. Den ene store opgave efter den anden af smukt kunstsmedearbejde blev udført i værkstedet. Og der var godt forhold mellem mester, mestersvend, svende og lærlinge.

Efter et par år fik Jul Krøijer lyst til at rejse ud i verden. I foråret 1901 skrev han til Hofkunstschlosser Poul Marcus i Berlin, om han kunne få arbejde der. Med en anbefaling fra F. W. Doberck lykkedes det. Så i maj 1901 rejste den 22-årige Jul. Krøijer til Berlin for at specialisere sig yderligere hos den kongelige kunstsmedemester Poul Marcus 3, der i 1888 var blevet tildelt hofleverandørprædikatet “Hofkunstschlosser” af kejser Friedrich III.

Hos Poul Marcus, der beskæftigede cirka 100 svende og 30-40 lærlinge, bar alt arbejde et kunstnerisk præg. Det var derfor et rigtig godt lærested for den unge dansker, der gerne ville dygtiggøre sig inden for kunstsmederiet. Samtidig var Berlin og omegn et spændende sted at studere smedearbejde. Særligt var de store gitterporte ved Sanssouci slottet i Potsdam en stor faglig oplevelse for Jul. Krøijer.

Etablerer sig som kunstsmed i Aalborg

Allerede i foråret 1902 vendte Jul. Krøijer tilbage til Aalborg, da der bød sig en mulighed for at etablere selvstændig virksomhed. 1. april 1902 begyndte han som selvstændig kunstsmed med en lærling i et lille værksted på adressen Svingelen 3, der var en af de små gader, der forsvandt ved reguleringen af Budolfi Plads i 1930’erne.

Som nystartet kunstsmed var varelageret ikke stort, men Krøijer kunne blandet andet fremvise et rygestativ med roser, askebægre, lysestager og et smukt gravstedsgelænder med egeløv og agern. Alt smedet ud i jern. Samtidig fremviste han gerne egne tegninger med ideer til nøgleskilte, fotografirammer, navneskilte og en række forskellige lamper. Krøijer var en dygtig håndværker og rig på ideer.4

Grotums skole
Grotums gård. I baggrunden anes Krøijers smedeværksted. Foto Ole Jespersen.

“Al begyndelse er svær” var også tilfældet for Krøijer. Selv om han havde sendt tryksager ud til arkitekter, bygmestre og andre, strømmede ordrerne ikke ind. Men senere på 1902 lykkedes det ham at få arbejde ved Vor Frelser Kirke og Banegården i Aalborg, der blev færdigbyggede dette år.

Under julestormen i 1902 blæste en del af blyvinduerne ud af Vor Frelser Kirke, for både smede- og glarmesterarbejdet var ifølge Krøijer meget dårligt udført. Sammen med en ung dansk glarmester, som Krøijer havde mødt i Berlin, fik han lejlighed til at reparere og forbedre vinduerne til kirkeværgens og kirketilsynets fulde tilfredshed. 5

Under dette arbejde kom Krøijer i forbindelse med betydende  håndværksmestre, arkitekter og andre, der sikrede, at han ikke senere kom til at mangle arbejde.

Virksomheden gik nu godt, og allerede i 1904 flyttede han til et større lejet værksted, hvor han installerede mekanisk drivkraft. Pladsen blev også snart for trang i dette værksted, så Krøijer måtte se sig om efter noget større. I slutningen af 1910 lykkedes det for ham at købe den gamle Grotum Skole i Grotumgaard, Algade 35 af Aalborg Kommune. Med velvilje fra bank og kommune ombyggede og restaurerede Jul. Krøijer i 1911 den gamle skole, som borgmester Heinrich Himmerig Grotum grundlagde i 1743. I den store skolegård byggede han en “moderne” værkstedbygning, og på anden sal i forhuset ud mod Algade indrettede Krøijer en lejlighed til familien. 6

Da besættelsen kom den 9. april 1940 besluttede Jul. Krøijer at overdrage virksomheden til sin ældste søn, Wilhelm Krøijer (f. 1909)7, der også var blevet udlært kunstsmed. Virksomheden hed nu Jul. Krøijer & Søn ved Wilh. Krøijer.8

Samtidig med overdragelsen indrettede Jul. Krøijer sig et mindre værksted på første sal, hvor han stadig kunne lave lidt kunstsmedearbejde, når det passede ham.

I det store gamle smedeværksted åbnede Portland Art galleri i 2017.

Jul. Krøijers arbejder

Varelotteriets bomærke udført af Jul. Krøijer
Smeden bistår fru Fortuna. Bomærke udført i drevet kobber af kunstsmed Jul Krøijer ved Varelotteriets 50-års jubilæum i 1937. Gengivet efter Mogens Trangbæk, 1955.

Gennem årene lavede Jul. Krøijer mange smukke arbejder for blandt andre slotte, herregårde, kirker, banker og private.

Han havde kunder i hele landet, men naturligt nok arbejde Krøijer især i Nordjylland. I Aalborg kan nævnes kunder som Aalborg Discontobank, Landmandsbanken og Retsreformbygningen.

Et af hans fineste arbejder var et nyt trappegitter til Jens Bangs stenhus. Arkitekt Lønborg Jensen leverede tegningerne, men især i detaljerne satte Jul. Krøijer sit præg på arbejdet.

Et andet markant arbejde var Varelotteriets bomærke, der blev udført i drevet kobber ved lotteriets 50-års jubilæum i 1937.9

Renæssancegitre til Voergård Slot, smedejernsgitterporte til Dronninglund Hovedgård, gitre til Lindeborg Gods, dørbeslag, pengeskabe, boksdøre, kamingitre, lysekroner og vindfløje var blandt de mange andre kunstfærdige emner, Jul. Krøijer fremstillede i sit værksted.

Da Krøijer fyldte 75 år i 1954 bragte Aalborg Stiftstidende et interview, hvor han fortalte lidt om sit liv. Men især beklagede han sig over, at folk var blevet kede af gesvejsninger og at man “fylder færdige fabriksvarer på nybygningerne – hurtigere og grimmere”. Nu skulle man autogensvejse eller svejse elektrisk, men det havde for Krøijer intet med håndværk at gøre.

Han var dog godt klar over, at arbejdslønnen var blevet for høj til, at man kunne have en svend siddende over kvalitets-kunstsmedning. Men det grimme arbejde smertede den gamle kunstsmed, der ildsvejsede i essen, så ingen sammenføjning eller filemærke var at se på det færdige resultat. Et håndværk, der blev grundlagt, da Christian IV hyrede den tyske mester Caspar Fincke i 1620’erne til at lave de smukke kunstsmedearbejder ved blandt andet Kronborg, Frederiksborg og Roskilde domkirke. 10

Jul. Krøijer:
Nu er smagen i forfald – eller jeg må vel sige: jeg synes, at smagen er i forfald. Nu skal alt være ret op og ned. Folk er bange for at røbe, at de kan lide lidt ekstra sving og fantasi på de ting, der omgiver dem. Der må endelig ikke være noget ud over det hensigtsmæssige, først når formen tjener funktionen, er det skønhed, prædikes der i tide og utide. 11

Jul. Krøijers lysekrone på Aalborg Kloster

Detalje fra Jul. Krøiers lysekrone
Tungerækkende mandsperson på Jul. Krøiers lysekrone. Foto Ole Jespersen.

Som 76-årig fremstillede Jul. Krøijer i 1955 en lysekrone til sin datter Ellen Petersen og svigersøn, skotøjshandler K. O. Petersen, der drev Centrum Sko i Odense. Det var i anledning af svigersønnens 50-års fødselsdag.

Lysekronen blev fremstillet i det lille værksted på første sal, og Krøijer pakkede den og tog med toget til Odense, hvor han til stor glæde og overraskelse for fødselaren dukkede op uanmeldt.

Lysekronen fik en hædersplads over spisebordet i Odense. Her hang den i mange år, indtil boet efter Ellen og K. O. Petersen skulle gøres op efter Ellen Petersens død i 1995. Her skænkede parrets børn Tove Thulstrup og Hans Petersen lysekronen til Aalborg Kloster.

Det havde ligget K. O. Petersen meget på sinde, at lysekronen skulle tilbage til Aalborg og hænge et markant sted. Og her faldt valget altså på Aalborg Kloster.

I slutningen af september 1995 ankom lysekronen til klosteret, hvor klosterforstander Per Fog tog imod og foranledigede, at den blev hængt op i forgangen ved refektoriet. Her kan de mange besøgende i klosteret glæde sig over Krøijers smukke kunstsmedearbejde.

Der er mange fine deltaljer på lysekronen. Blandt andet en tungerækkende mandsperson og en kvindeskikkelse.

Jul. Krøijers lysekrone på Aalborg Kloster
I 1955 fremstillede kunstsmed Jul. Krøier denne lysekrone i anledning af sin svigersøns 50-års fødselsdag. Foto Ole Jespersen.

Et par måneder før sin 85-års fødselsdag døde Jul. Krøijer den 3. februar 1964. Bisættelsen foregik i stilhed i Budolfi kirke i Aalborg.

Krøijers tillidshverv og bestyrelsesarbejde

Kvindeskikkelse på Krøijers lysekrone
Kvindeskikkelse på Jul. Krøijers lysekrone på Aalborg Kloster. Foto Ole Jespersen.

Gennem årene havde Jul. Krøijer mange tillidshverv. Kraks Blå Bog lister en del af disse:

Oldermand for Aalborg Smedelaug 1909-19, senere æresmedlem. Medlem af bestyrelsen for Centralforeningen for Smedemestre i Jylland 1913-50 (formand 1920-50), senere æresmedlem. Medlem af bestyrelsen for Aalborg Haandværkerforening fra 1914, næstformand 1928-42, senere æresmedlem. Medlem af forretningsudvalget for Jern- og Metalindustriens Sammenslutning 1941-51.  Medlem af Håndværkerrådet 1942-51.

Medlem af Aalborg byråd 1929-33. Medlem af Varelotteriets jydske udvalg fra 1924 (formand fra 1933) og af bestyrelsen for Varelotteriet fra 1933 (næstformand fra 1954). Næstformand i Dansk Arbejdes Aalborg afdeling.  Medlem af forretningsudvalget for Håndværksrådet fra 1942 og af Fællesrepræsentationen for Dansk Håndværks faglige udvalg til 1951. Dannebrogsmand 1951. 12

Desuden var Jul. Krøijer i en årrække medlem af Odd Fellow logen nr. 27 “Ansgar” i Aalborg og blandt andet formand for Enkeudvalget. Da logen i 1920 holdt 25-års stiftelsesfest, blev brødrene synligt overraskede over at se to nye lysekroner, som Krøijer havde skænket til logen. Et smukt håndværksarbejde, der “tjente br. Krøijer til ære og vor loge til pryd”. 13

Download artikel som udskriftsvenlig pdf: Jul-Kroijer-og-hans_kunstsmederi

Kilder:

  1. Dansk Smede-Tidende, februar 1964
  2. Ikke-publiceret selvbiografi fra Jul. Krøijer, Aalborg, april 1940. Opdateret maj 1951.
  3. Selvbiografi
  4. Aalborg Tidende, 21. maj 1902
  5. Selvbiografi
  6. Selvbiografi og Aalborg Stiftstidende, 1954
  7. Født 25. juli 1909 på adressen Jernbanegade 1, Budolfi sogn
  8. Kraks: Danmarks ældste forretninger, 1950
  9. Trangbæk, Mogens: Der er smede overalt: Prosa, rim og toner. Frost-Hansen, 1955.
  10. Aalborg Stiftstidende, 11.4.1954
  11. Aalborg Stiftstidende, 11.4.1954
  12. Kraks Blå Bog 1957
  13. Tang, Poul J.: Odd Fellow Loge i 100 år (Festskrift). www.27ansgar.dk/festskrift/t1920-45.htm