Kort over Aalborg Kloster 2023

I forlængelse af indkørslen ligger klostergården, der i middelalderen var søstrenes gård.

I dag anvendes gården primært som parkeringsplads for beboernes biler og en sjælden gang til koncerter og lignende. Før bilernes indtog stod et stort kastanjetræ midt i gården.

Indkørsel til Aalborg Kloster sker fra C. W. Obels Plads.

I indkørslen møder man på højre side først Plejefløjen og dernæst Paradispladsen og Nyt hospital. Til venstre ses Aalborgs ældste springvand. Midtvejs passerer man en smuk smedejernsport, der blev fremstillet i 1907 efter arkitekt Hack Kampmanns tegning.

Plejefløjen eller sygeafdelingen blev opført i 1905-6 med Hack Kampmann som arkitekt.

I begyndelsen af 1900-tallet manglede hospitalet plads. En udvidelse havde længe været tiltrængt, og man ønskede egen sygeafdeling, så de syge hospitalslemmer ikke skulle anbringes på byens sygehus.

2. oktober 1906 blev bygningen indviet ved hospitalets præst i overværelse af direktionen og inspektionen samt hospitalets funktionærer, beboere m.fl. I samme uge blev den nye syge- og plejeafdeling taget i brug ved overflytning dertil af 5 gamle, svagelige hospitalslemmer fra de øvrige afdelinger i hospitalet.

I dag rummer Plejefløjen fire dejlige lejligheder med spændende bygningsdetaljer. I kælderen findes bl.a. fællesvaskeri, motionsrum, fælleskøkken.

Nyt hospital eller østfløjen blev opført 1866-67 med Hans Andreas Boss som arkitekt. Den nye fløj gav ekstra plads til 16 nye faste hospitalslemmer, 7 mænd og 9 kvinder.

I dag rummer  bygningen seks lejligheder, tre i stueetagen og tre på første sal.

Ved en beboerkonkurrence blev Paradispladsen opkaldt efter pladsens to paradisæbletræer.

Sammen med et oktoberkirsebærtræ blev de plantet den 4. maj 2001 som led i byens grønne indsats “Aalborg Ren By Grøn By”.

De tre træer blev skænket af Chr. IV’s Laug og plantet af laugets oldermand Peter Tage, rådmand Ib Rasmussen og klosterforstander Jens Aa. V. Schulz.

Aalborgs ældste springvand kan opleves i den ydre klostergård ved indkørslen til Aalborg Kloster. Der har det stået siden 1958, men springvandets historie går tilbage til 1800-tallet, hvor det var en vigtig del af Aalborgs drikkevandsforsyning.

Dengang stod springvandet på et sted, der i dag er ud for Spar Nords bygning på Østeraagade, og her havde midtbyens borgere mulighed for at hente rent drikkevand, der kom fra Blegkilde.

I middelalderen har Portfløjen været en del af søstrenes område, hvor de angiveligt har haft deres refektorium (spisesal) i en smukt hvælvet sal.

I dag rummer den nordre ende af Portfløjen en mindre lejlighed i stueetagen samt fællesstue og fælleskøkken. På første sal er der to lejligheder.

Den sydlige ende af Portfløjen rummer museum og portnerkontor i stueetagen og en del af forstanderboligen på første sal.

I middelalderen var Nordfløjen en del af søstrenes afdeling. Angiveligt har ammer passet hittebørn på første sal.

I stueetagen har der en periode været ligkapel og tørverum. Bygningen blev gennemgribende renoveret i 1934-35.

I dag rummer Nordfløjen to lejligheder i stueetagen og to lejligheder på første sal. I kælderen er der fællesvaskeri og depotrum.

I middelalderen rummede Mellemfløjen munkenes spisesal, det såkaldte Refektorium, samt priorens stue.

En kortere periode var Refektoriet bygget om til forstanderbolig, men ved en ombygning i 1907 blev forstanderboligen flyttet på første sal i bygningen og Refektoriet ført tilbage.

Mellemfløjen rummer i dag i stueetagen forhal, handicaptoilet og anretterkøkken samt de historiske lokaler: Refektoriet og Priorstuen. På første sal er der fortsat forstanderbolig.

Klosterhaven, fratergården eller munkenes abildgård, kært barn har mange navne. I klostertiden var det angiveligt den have, hvor brødrene dyrkede frugt og grønt, men der er også påvist spor efter begravelser i haven.

Oprindeligt lå klosterkirken og lukkede gården af mod syd, men kirken blev brudt ned omkring 1580, og i dag er der blot en mur mod Latinergyden.

Klosterhavens overordnede linjer skyldes i stor udstrækning en gennemgribende renovering udført omkring 1907 under ledelse af arkitekt Hack Kampmann og landskabsgartner Edvard Glæsel.

I mange år var klosterhaven forstanderfamiliens private have, men ved forstanderskiftet i 2018 blev haven igen blev “klosterets”. Nu anvendes haven også som åndehul for klosterets beboere og til arrangementer som koncerter og teater.

I det daglige er der ikke offentlig adgang til haven.

I middelalderen var denne fløj en del af brødrenes afdeling. I stueetagen lå kapitelsalen, kæmnercellen og sakristiet til klosterkirken. På første sal havde brødrene dormitorium (sovesal).

Efter reformationen blev fløjen omdannet til Latinskole. Siden har bygningen haft andre funktioner som borgerskole, bibliotek og præstebolig. Aalborg offentlige folkebibliotek blev stiftet i bygningen i 1895.

I stueetagen rummer Skolefløjen i dag de historiske lokaler: kapitelsalen med 1500-tals kalkmalerier, kæmnercellen med udstilling om Churchill Klubben og sakristiet fra den oprindelige klosterkirke, der blev brudt ned omkring 1580. På første sal i Skolefløjen er der to store lejligheder, den ene med indgang fra Adelgade.

Billedet viser Skolefløjens gavl mod Adelgade.

Den smalle gård var skolegård, da Latinskolen havde til huse i klosteret. Skolefløjen ses til venstre på billedet. Den høje brandmur mod nabobygningen til højre er opført senere.

Den lille og nyere bygning rummer klosterets garage, med adgang fra Adelgade, samt et depotrum i kælderen.

Kirkefløjen var tidligere hospitalets store sygesal i ét stokværk med højt til loftet.

Foruden klosterkirken rummer bygningen i dag seks lejligheder, historisk fælleskøkken, fællesstue, gæsteværelser mv.

Billedet viser stueetagen i Kirkefløjen med indgangen til Klosterkirken for enden af gangen.

Klosterkirken er placeret i den sydlige ende af Aalborg Klosters vestfløj, der til dagligt kaldes kirkefløjen.

Klosterkirken fungerer som filialkirke til Aalborg Domkirke – Budolfi kirke og anvendes til offentlige gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Desuden anvendes kirken også til eksempelvis koncerter og foredrag, foruden klosterets egen brug.

Aalborg Kloster ejer kirken, men via en samarbejdsaftale er det Budolfi Kirke, der betjener kirken og står for de kirkelige handlinger.

I 2009-2010 gennemgik Klosterkirken en større renovering og ombygning, hvor også kirkens kunst blev nyfortolket ved billedhugger og professor emeritus Mogens Møller samt kunstner Dorte Dahlin.

Havehuset var oprindeligt klosterets vaskehus, der lå ud til den dengang åbne Vesterå. I husets nordre ende var der i en periode retirader med afløb til Vesterå.

I 1981 indrettede forstanderparret Fog huset som et lille museum om klosterets historie. Museet er nu flyttet til portfløjen.

Efter en generøs donation fra Det Obelske Familiefond blev Havehuset i 2020 gennemgribende renoveret og ombygget til en dejlig og moderne lejebolig.

Damernes have er beboernes private have. I havens nordlige ende ligger Havehuset, der tidligere var vaskehus, men nu bolig.

En port til Latinergyden i havens sydlige ende kan benyttes af Klosterkirken som adgang til kirken.

Billedet giver et aftenkig fra Latinergyden til Damernes have med Havehuset i baggrunden.

Latinergyden er Aalborgs smalleste gade (gyde). Den går fra Gravensgade forbi klosterhaven til Adelgade. Latinergyden er en såkaldt vandgyde, der i sin tid blev anlagt for at give adgang til Vesterå, der løb på gydens laveste sted. Her kunne folk fx vaske og hente vand til husholdningen.

Fra 1554-1848 havde Latinskolen til huse i det gamle klosters østfløj, og skoleeleverne fra byens vestlige del gik via gyden og over åen for at komme i skole – derved er navnet opstået.

På bykortet i Pontoppidans Danske Atlas fra 1768 bliver gyden kaldt Vandgangen, men gyden er også blevet kaldt Musetrappen.