Nicolai Jonges danmarksbeskrivelse 1777

Den danske præst og forfatter Nicolai Jonge (1727-89) skrev især om geografiske emner. I 1777 udgav han Kongeriget Danmarks chorographiske Beskrivelse – en udførlig beskrivelse af landet og de lokale forhold. Nedenfor gengives det afsnit i omtalen af Aalborg stift, der omtaler helligåndshospitalet (Aalborg Kloster), latinskolen, klosterkirkens tårn mv:

Nicolai Jonge fortæller:

“De øvrige publike Bygninger i Aalborg ere: Den latinske Kathedralskole, Hospitalet, Slottet, Bisperesidenzen, Konventhuset, Raadhuset, Kompagniehuset eller Børsen, Toldboden, Veierhuset, fire danske Skolehuse, et tydsk Skolehuus, en Navigationsskole, Sukkerhuser, Sæbesyderiet, to Fattighuse, Apotheket, og Posthuset.

Udi fordum Tid, førend Reformationen, har i Aalborg været mange Kirker, Kapeller og Klostere, som nu ere, ødelagde, nemlig:

1. St. Pederskirke, som fordum var en Sognekirke, men efter Reformationen blev nedbrudt, og samme Kirkesogn Aar 1542 henlagt til Budolphikirke, hvorom allerede er meldt;
2. Graabrødrekirke, som var Klosterkirken til Graabrødrekloster eller Minoriterkloster, hvis Munke bleve uddrevne derfra Aar 1530, og efter Reformationen er dette Kloster formodentlig nedrevet, da man nu omstunder ikke veed det rette Sted, hvor det har staaet paa;
3. Helligaandskloster, eller Helligaands- eller Helliggeisthuus, hvilket Kloster er stiftet i Kong Erik af Pommern hans Regieringstid i det femtende Aarhundrede. Efter Reformationen er dette Helligaandshospital indrettet til et ordentligt og almindeligt Hospital for Aalborgbye og hele Aalborgstift;
4. St. Jørgenshospital eller St. Jørgensgaard, laae uden for Aalborgbyes Vesterport, og var indrettet til et Sygehuus for Spedalske, som ei kunde være inden for Byen i forommeldte Helligaandskloster hos de andre Syge, i den almindelige Sygestue sammesteds. Af dette St. Jørgenskloster findes endnu Levninger tilovers i den uden for Vesterport liggende St. Jørgenskirke og Kirkegaard, saa og i Vesterladegaard.

Den latinske Kathedralskole er stiftet af Kong Kristian den Tredie Aar 1542, og til Skolens Bygning er et stort grundmuret Huus, som for Reformationen var eet af den Helligaandsklosterhuse, skienket af Høistbemeldte Konge Aar 1554. Ved Skolen er et stort Taarn, hvilket er endnu en Levning af den Helligaandsklosterkirke; med Klokkerne i samme Taarn ringes til Gudstienesten i Hospitalet. Over Skolens Dør er i Steen udhugget Aarstal 1743, saa og Kong Kristian den Siettes og Friderik den Femtes Navne; thi i disse to Kongers Tid er Skolebygningen bleven anseelig repareret og bedre indrettet. Neden under boe Hørerne, og oven over er Skolen. Lærerne ere sex, nemlig een Rektor, een Konrektor og fire Hørere, af hvilke den ene er Kantor. Denne latinske Skole er forsynet med mange herlige Beneficier og Legater.

Hospitalet er indrettet af det forhen ommeldte Helligaandshuus, som var baade et Kloster og et Sygehuus, hvortil blev Aar 1513 føiet St. Jørgenshospital. Efter Munkevæsenets Afskaffelse ved Reformationen bleve Bygningerne saavel som Indkomsterne indrettede Aar 1540 til et almindeligt Hospital. Dets Bygninger ere af gammel stærk Grundmuur; deraf ere nogle Huse, som endnu kaldes Klosteret, to Etager høie; men det, som egentlig er Hospitalet, er ikkun een Etage, men meget høi, og bestaaer af 31 i Fag. Dette Hospital har anseeligt Jordegods, foruden staaende Kapitaler. Det har sin Hospitalskirke, bygt i Kong Kristian den Femtes Tid, og sin egen Hospitalspræst. Lemmerne, som ere 20 Mandfolk og 40 Qvindfolk, nyde hver ugentlig 2 Mark. Ved Hospitalet er en stor Kirkegaard, besat med høie Lindetræer.

I dette Hospitals Bygning er en stor Sahl, som kaldes Konventhuset, hvor de aarlige Landemoder og Tamperretten for Aalborgstift holdes; her forvares Stiftskisten med Stiftets Dokumenter. Denne Konventsahl er indvendig smuk repareret Aar 1766. Tilforn holdtes Stiftets Landemoder i den Kiøbstæd Hiørring; men Aar 1684 blev samme befalet at holdes her.

Over Konventsahlen er et gammelt Bibliothek, som er forflyttet herhid fra St. Budolphikirke, hvor det forhen stod bag Alteret.

Udi Aalborg haves sex publike Skoler, nemlig:

1. En dansk Skrive- og Regneskole, indrettet Aar 1709 i Skolegaden; oven over samme Skole er
2. en Navigationsskole;
3. en frie dansk Skrive- og Regneskole;
4. et FattigesSkolehuus, opbygt Aar 1756;
5. en tydsk Skole;
6. en dansk Skole paa vor Fruekirkegaard.

Til Fattiges Underholdning er, foruden det store Hospital, to andre Fattighuse, af hvilke det ene er i Byen, indrettet Aar 1709 med 26 Senge til Qvindespersoner og 20 Senge til Mandfolk; det andet er uden for Stadens Vesterport, stiftet Aar 1637 til 26 af Byens Fattige. Ellers er det Fattiges Væsen i Aalborg ved godgiørende Folks Gavmildhed understøttet med mange anseelige Legater og Kapitaler.”

Kilder

Jonge, Niklay: Kongeriget Danmarks chorographiske Beskrivelse, Kiøbenhavn 1777
Digitalisering 2013, Det kgl. Bibliotek

Lettere læselig OCR-behandlet udgave på https://www.h58.dk/Jonge_dk/