Efter hospitalsforstander Niels Juuls død i 1839 tiltrådte Niels Ostenfeldt i forstanderembedet. Han var exam.jur. og fuldmægtig ved stiftamtskontoret i Aalborg.
Niels Ostenfeldt var født den 26. eller 28. februar 1797 på Rosenholm i Hornslet sogn, 25 km sydøst for Randers. Kirkebogen fortæller, at han var født den 28. februar og blev hjemmedøbt langfredag den 14. april. [1] Andre skriftlige kilder og hans bevarede gravsten viser fødselsdatoen 26. februar.
Niels Ostenfeldt var søn af ladefoged på Rosenholm, Søren Lassen Ostenfeld og hustru Maren Christensdatter. [1]
Gennem flere hundrede år var Rosenholm i slægten Rosenkrantz’ besiddelse. Søren Ostenfeld må have været en velanset mand hos familien, idet geheimeråd, baron Frederik Christian Rosenkrantz i sit testamente i 1802 bestemte, at Søren Ostenfeld skulle have en årlig pension på 50 rigsdaler. [2]
Ostenfeld-slægten
Ostenfeld-slægten nedstammer fra Peder Pedersen Ostenfeld, der var født i landsbyen Ostenfeld 15 km øst for Husum i Sydslesvig. Under Christian 4.s regering rejste den unge Peder til Viborg. Han tog efternavnet Ostenfeld, og i 1623 blev Peder Ostenfeld borgmester i Viborg. [2]
Niels Ostenfeldt
Da Niels Ostenfeldt var ca. to år flyttede familien til Skørring Mølle, som var under Rosenholm, og han fik sin opvækst der.
Efter dansk juridisk eksamen i 1817 blev Niels Ostenfeldt kontorist på herredskontoret i Vestervig. Herefter avancerede han til fuldmægtig på Gammel Estrups godskontor, fik tilsvarende stilling i Grenå, og fra 1828 var han på Kjær herredskontor i Nørresundby. Nu fulgte ansættelse på stiftskontoret i Aalborg og kassererjob ved katedralskolen. Ostenfeldt boede da i Nørregade nr. 542. [2]
Den 12. november 1830 blev Niels Ostenfeldt gift i Budolfi kirke i Aalborg med den 28-årige jomfru Karen Marie Møller fra Randers. [3] Den 7. januar 1833 fødte hun parrets første barn, datteren Frederikke Lovise Wilhelmine Ostenfeldt. [4]
Folketællingen for 1834 viser, at der i husstanden også var en plejedatter, den 6-årige Maren Chrestensen Ostenfeldt, der var Niels Ostenfeldts niece. Desuden var der en 13-årig logerende, skolediscipel Edward Neergaard, samt to ugifte tjenestepiger: 26-årige Kierstine Nielsdatter og 22-årige Karen Marie Olesdatter.
Den 18. juni 1834 havde Niels Ostenfeldt imidlertid den store sorg at miste sin kun 31-årige hustru Karen Marie efter 3 ½ års ægteskab. [5] Hun døde i barselsseng få dage efter, at hun den 7. juni havde født parrets anden datter, der blev døbt Karen Marie Ostenfeldt efter moderen. [6]
Efter godt et år mistede Ostenfeldt tilmed datteren Frederikke Lovise Wilhelmine, der døde 3 år gammel den 19. november 1835. [7]
Den 8. maj 1840 indgik Niels Ostenfeldt et nyt ægteskab med den 31-årige jomfru Ane Johanne Malling, der var født 28. marts 1809 som datter af købmand Mikkel Malling og hustru Margrethe Christensen. Dette ægteskab var barnløst. [8]
Datteren Karen Marie Ostenfeldt voksede op og blev i 1857 gift med C. E. Hansen – sygehuslæge i Randers, senere stiftsfysikus i Nykøbing Falster. [2]
Niels Ostenfeldt blev hospitalsforstander i 1839
I 1839 fik Niels Ostenfeldt bestalling som hospitalsforstander. Avisen skrev:
“Aalborg, den 12te November. Under 25de ds. har Hs. M. Kongen allernaadigst confirmeret den Hr. Stiftsfuldmægtig N. Ostenfeldt af Stiftsøvrigheden meddelte Bestalling som Forstander for Aalborg Hospital i afdøde Kammerraad Juuls Sted.” [9]
I 1844 fik Ostenfeldt bevilling som prøveprokurator, inden han i 1847 blev underretsprokurator i Aalborg Stift. [2]
Niels Ostenfeldt havde stor interesse for hospitalet og gik op i forstandergerningen. Når det kunne lade sig gøre for hans efterfølger, Hans Peter Barfod, at foretage en gennemgribende og kostbar restaurering af hospitalet omkring 1878, skyldes for en stor del Ostenfeldts dygtige forvaltning af hospitalets økonomi.
At samtiden var klar over Niels Ostenfeldts evner som forstander og økonomiforvalter, fremgår klart af Aalborg Stiftstidendes mindeord, der gengives nedenfor i denne artikel.
Hans evner gjorde man også brug af i Aalborg Diskontobank, hvor han var formand for bestyrelsen i perioden 1858-68. [10]
Kongevalgt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling
Niels Ostenfeldt var kongevalgt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Det var den forsamling på 152 mænd bestående af 114 folkevalgte og 38 kongevalgte, som fra den 23. oktober 1848 diskuterede og udformede Danmarks første grundlov, Junigrundloven, der trådte i kraft med kongens underskrivelse den 5. juni 1849.
To af Niels Ostenfeldts brødre havde en tid plads i Stænderforsamlingen i Viborg, og havde med stor iver kastet sig ind i debatten om de sager, der forelå til drøftelse. Niels Ostenfeld var tilsyneladende i den henseende af en noget anden støbning, for som medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling tog han i hele samlingen ikke ordet en eneste gang, og efter at Grundloven var vedtaget, gled han ud af landspolitik. [2]
Den 6. oktober 1854 blev han udnævnt til kancelliråd og 5. november 1863 valgt til borgerlig rådmand i Aalborg. [11]
Orlov 1848-49
Mens Niels Ostenfeldt udførte hvervet i Den Grundlovgivende Rigsforsamling i København, måtte han have orlov fra forstanderjobbet i Aalborg, da han ikke kunne passe det daglige arbejde i hospitalet. Der blev derfor udpeget en konstitueret hospitalsforstander. Ostenfeldt bragte følgende notits i avisen:
“At Hr. Cancelliraad Procurator Jensen er constitueret til i min Fraværelse at bestyre mit Embede som Hospitalsforstander, bekjendtgjøres herved.
Aalborg, den 5te Januar 1849
N. Ostenfeldt” [12]
Prokurator Jensen
Niels Christian Jensen var født den 17. april 1797 i Klastrup, Hundstrup sogn, Thisted amt. Han arbejdede en tid på et prokuratorkontor, inden han omkring 1818 blev amanuensis hos biskoppen i Aalborg. I 1823 blev han exam. jur. og 14. januar 1825 prøveprokurator i Aalborg amt. 19. september 1827 fik han ansættelse som prokurator ved underretterne i Aalborg stift samt den del af Aalborg amt, der lå under Viborg stift. 30. januar 1833 blev han udnævnt kancelliråd. Niels Christian Jensen døde 13. juli 1860 i Aalborg. [13]
I juni 1849 kunne Ostenfeldt så bekendtgøre, at han igen var tilbage i byen som hospitalsforstander, sagfører m.v. Han bragte følgende i avisen:
“At jeg igjen har overtaget mine Forretninger, deels som Forstander ved Hospitalet og Regnskabsfører og Casserer ved Kathedralskolen og dels som Sagfører m. v., det tillader jeg mig herved at bekjendtgjøre.
Aalborg, den 7de Juni 1949
N. Ostenfeldt.” [14]
Niels Ostenfeldt døde i 1875
“Aalborg, den 19. Juni
En gammel Hædersmand, Procurator, Hospitalsforstander, Cancelliraad Niels Ostenfeldt, er Natten til igaar afgaaet ved Døden, efter længere Tids Svagelighed og nogle Maaneders Sygeleie, i den høie Alder af 78 ½ Aar (født den 26de Februar 1797).
Den Afdøde var en Mand af den gamle Skole, hvis Repræsentanter desværre med hver Dag bliver sjeldnere, som Embedsmand et Mønster paa Punctlighed og Omhu for det ham Betroede, i Privatlivet en elskværdig og vellidt Personlighed, der vandt Agtelse og Tillid hos Enhver, der kom i Berørelse med ham.
Ostenfeldt har her, navnlig i tidligere Aar, beklædt en stor Mængde offentlige og communale Hverv og i dem alle udmærket sig ved sin Retskaffenhed og Upartiskhed. Særligt har han indlagt sig ikke ringe Fortjeneste ved sin Bestyrelse af Hospitalet, hvis oekonomiske Anliggender han i de sidste Aar offrede al sin Tid og alle sine Kræfter og hvis Capitalformue under hans Hænder er omtrent fordoblet.
Medens i 1839 Antallet af Lemmer var 58, der fik en ugentlig Understøttelse af 1 til 2 Kr. hver, tæller Hospitalet nu 80 Beboere foruden det opvartende Personale, 4 Gangkoner, der alle erholde 3 Kr. ugentlig hver, imedens der i den Afdødes Embedstid dog er anvendt imellem 30- og 40.000 Rd. paa Nybygninger og indvendige Forbedringer. – Han var i det hele afholdt af Mange og vil savnes af Fleer.” [15]
“Dødsfald
Igaar Morges Kl. 2 1/2 døde Kancelliraad Niels Ostenfeldt, Forstander for Hospitalet (Klosteret) i Aalborg. Han var født ved Rosenholm i Randersegnen den 26de Februar 1797, blev Exam. juris i Juni 1817, var i Løbet af nogle Aar Kontorist og Fuldmægtig paa Gammel Estrup, i Grenaa og Nørresundby og blev derefter Fuldmægtig på Stiftamtskontoret i Aalborg. Herfra blev han 1ste Oktober 1839 Forstander for Hospitalet, hvilken Gjerning han saa ledes har røgtet med stor Nidkjærhed, Orden og Sparsommelighed nu paa 36te Aar. [16]
Tvist om vedligeholdelse af gravstedet
En slægtsbog om Ostenfeld-slægten beretter følgende om vedligehold af gravstedet:
“Faa Maaneder efter Niels Ostenfelds Død indbetalte hans Svigersøn, Sygehuslæge Carl Hansen i Randers, en Sum, stor 400 Kr., til Hospitalet i Aalborg og modtog en Erklæring fra dette om, at det paatog sig Vedligeholdelsen af Gravstedet for Niels Ostenfeld og hans to Hustruer.
Summen gik uheldigvis ind i Hospitalets Kasse, og Vedligeholdelsespligten gik i Glemmebogen. I 1928 var Gravstedet derfor blevet temmelig forfaldent, og paa en Forespørgsel til Hospitalet, om dette ikke havde Vedligeholdelsespligt, lød Svaret benægtende. Niels Ostenfelds Dattersøn, Prof. C. Hansen-Ostenfeld, paatog sig da at lade Gravstedet sætte i en sømmelig Stand, mod at Slægten fremtidig sørgede for Vedligeholdelsen.
I Efteraaret 1929 fandt imidlertid Niels Ostenfelds Datterdatter, Frk. Margrethe Hansen-Ostenfeld, blandt sin Faders efterladte Papirer det Dokument, der viste, at Hospitalet havde Vedligeholdelsespligten, og da det blev forelagt Hospitalets Inspektion, anerkendte den i en Skrivelse af 12. Febr. 1930, at det tilkom Hospitalet at vedligeholde Gravstedet, og refunderede Prof. C. Hansen-Ostenfeld hans Udlæg.” [2]
Siden er vedligeholdelsen af gravstedet overgået til Aalborg Kommunale Kirkegårde.
Som hospitalsforstander blev Niels Ostenfeld efterfulgt af Hans Peter Barfod.
Kilder
- Arkivalieronline, Enesteministerialbog, Hornslet sogn, Randers amt, fødte 1716-1802, opslag 116
- Ostenfeld, Jens: Slægten med de røde Roser (Ostenfeld). København, 1931
- Arkivalieronline, Kontraministerialbog, Budolfi sogn, Aalborg, viede 1826-1864, opslag 17, nr. 176
- Arkivalieronline, Kontraministerialbog, Vor Frue sogn, Aalborg, fødte kvinder 1833-1838, opslag 1, nr. 1
- Arkivalieronline, Kontraministerialbog, Vor Frue sogn, Aalborg, døde kvinder 1833-1838, opslag 6, nr. 17
- Arkivalieronline, Kontraministerialbog, Vor Frue sogn, Aalborg, fødte kvinder 1833-1838, opslag 11, nr. 30
- Arkivalieronline, Kontraministerialbog, Vor Frue sogn, Aalborg, døde kvinder 1833-1838, opslag 12, nr. 40
- Arkivalieronline, Kontraministerialbog, Budolfi sogn, Aalborg, viede 1826-1864, opslag 44, nr. 7
- Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling (1830-1885), 12. november 1839
- Krak: Danmarks ældste forretninger. Erhvervsdrivende, deres ansatte og andre personligheder, s. 3.
- Tauber, E.: Personal-historiske Notitser om Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg i Fortid og Nutid, samlede af Etatsraad, Rector E. Tauber. Aalborg 1879-80, s. 215
- Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 6. januar 1849, s. 4
- Hjorth-Nielsen, H.: Danske Prokuratorer med kongelig bevilling 1660-1869. København 1935. s. 169
- Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling – 08/06 1849, s. 3
- Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 19. juni 1875, s. 2
- Holstebro Avis. Nyheds- og Avertissementstidende, Holstebro Avis. Nyheds- og Avertissementstidende, 22. juni 1875, s. 1″