Willy Scheving, klosterforstander 1952-1981

I 1952 tiltrådte Willy Scheving stillingen som hospitalsforstander i Aalborg Stiftshospital. Han efterfulgte Karl Kristian Nicolaisen, der var død året før. Nicolaisens hustru, Elna Nicolaisen, havde været konstitueret forstander, mens stiftshospitalets ledelse udvalgte den nye forstander.

Den 13. november 1907 blev Willy Scheving født i Villestofte i Paarup sogn, Odense herred. Han var søn af den ugifte Andrea Petersen og en udlagt barnefader, maler Helge Scheving fra Hjørring. Ved fødslen opholdt moderen sig hos husmand Rasmus Christian Hansen i Villestofte. [1]

Paarup Lokalhistoriske Arkiv oplyser, at Rasmus Christian Hansen boede på den adresse, der i dag svarer til Rugårdsvej 323 i Villestofte, 5210 Odense NV. Ved folketællingen i 1906 boede han på adressen sammen med sin kone Ane Katrine Larsen og en 11-årig søn Otto Hansen. Andrea Petersen var ikke på adressen ved folketællingen.

En note i kirkebogen vedrørende Willy Scheving fortæller, at ifølge en byrådsskrivelse af 20. december 1907 havde barnet fødehjemstedsret i Hjørring, idet moderen timånedersdagen før nedkomsten havde opholdt sig hos sin fader Johannes Petersen på Klonhøjgaard i Hjørring. [1] Andrea Petersen var født den 18. november 1887 i Hæstrup ved Hjørring som datter af gårdejer Johannes Petersen og hustru Anna Mathilde, f. Petersen.

Willy Scheving blev døbt den 19. januar 1908 i Paarup kirke, og forældrene blev senere viet i Catharina sogn, Hjørring den 6. marts 1910. [2]

Ved folketællingen 1911 boede Helge, Andrea og Willy Scheving til leje på adressen Klokagervej 22 i Hjørring.

Den 2. april 1922 blev Willy Scheving konfirmeret i Astrup kirke, Hjørring amt. Da boede familien i Høngaard, hvor faderen var husmand. [3]

Jurastudie og arbejde

I 1924 blev den 17-årige Willy Scheving ansat på Hjørring amtsstue, i 1930 flyttede han til Svendborg amtsstue, og i 1931 blev han ansat på amtsstuefilialen i Nykøbing Sjælland.

Den 7. januar 1935 blev Scheving færdiguddannet som exam. jur. og 1. maj 1936 vendte han tilbage til Nordjylland med ansættelse som fuldmægtig ved Aalborg amt. Fra 1. august 1938 blev Scheving desuden stiftsfuldmægtig. Den 7. maj 1956 blev han stiftskasserer i Aalborg Stift. I perioden 21. marts 1947 til maj 1952 var Scheving leder af Arbejdsanstalten i Aalborg. [4]

Willy Scheving bliver hospitalsforstander i 1952

Aalborg Stiftstidende skrev:

Stiftshospitalets ny leder udpeget
Valget faldt paa amtsfuldmægtig Scheving, Aalborg

Om faa dage foreligger den officielle udnævnelse af stiftshospitalets forstander, og efter hvad vi erfarer, er valget faldet på W. Scheving, Aalborg. Om kort tid rykker han ind paa Stiftshospitalet, som fru Nicolaisens efterfølger. Siden hospitalsforstander K. K. Nicolaisens død for et par aar siden har fru Nicolaisen været konstitueret som hospitalets leder.

Den ny hospitalsforstander, der er 44 aar, fik sin juridiske embedseksamen i 1936 og tiltraadte den 1. maj samme aar som fuldmægtig ved stiftamtet i Aalborg efter i 12 at have været tjenestemand ved forskellige amtsstuer i landet.

Fuldmægtig Schevings sociale indsats
Gennem sit arbejde baade paa stiftamtet og i fritiden har fuldmægtig Scheving været i kontakt med sociale problemer. Siden 1937 har han været juridisk raadgiver ved Aalborgs retshjælp for ubemidlede, lige som han er i bestyrelsen for Aalborg-afdelingen af Dansk Forsorgsselskab, en organisation, der blev slaaet sammen af de hidtidige organisationer, kort efter at foreningen “Tilbage til Samfundet” var stiftet i Aalborg.

Fuldmægtig Scheving er tillige leder af Arbejds- og Tvangsarbejdsanstalten, Aalborg, der drives af de tre nordjyske amter. Det kan endelig nævnes, at den ny hospitalsforstander er nøje tilknyttet stiftsamtets hospitalsadministration.

Ubrudt tradition siden 1432
Fuldmægtig Scheving glæder sig til at komme i gang med sit ny arbejde og dets mange praktiske problemer – men ogsaa til at gaa ind i den aarhundredgamle tradition. Siden 1432 – efter at “den gode og hæderlige kvinde” Maren Hemmings havde skænket sin fædrende og mødrende jord til formaalet – har Helligaandsklostret i Aalborg taget gamle og syge i pleje. Det er en ubrudt social indsats, der har bestaaet trods andre omvæltninger.

Midlerne til driften er begrænsede, siger den ny forstander, men med de penge, der er til raadighed, er det mit maal at lede stiftshospitalet paa en maade, der er til glæde og nytte for dets gamle beboere.

Fuldmægtig Scheving fortsætter sit arbejde i stiftamtet. Bortset fra en fast daglig kontortid er arbejdet lagt til rette, saa hospitalets leder kan passe sin hidtidige gerning. Fuldmægtig Scheving opgiver posten som leder af Tvangsarbejdsanstalten og kan paa den maade frigøre sig saa meget, at han faar tid til den faste kontortid paa stiftshospitalet.

Aalborg Stiftstidende, 26. april 1952, s. 1

Navneændring 1954

I 1954 ønskede stiftshospitalet, hvis officielle navn var Aalborg Hospital, at ændre navn til Aalborg Kloster med undertitlen Helligaandsklosteret i Aalborg. Når man benyttede navnet stiftshospital, var det for at undgå forveksling med Aalborg kommunehospital. De fleste af landets gamle hospitaler, der sorterede under stiftsøvrigheden havde allerede fået tilladelse til at genoptage deres oprindelige klosternavn for at undgå forveksling med sygehusene. Aalborg hospitals inspektion behandlede sagen og indstillede til direktionen, at navnet skulle ændres. Den 29. oktober 1954 blev navneændringen godkendt ved kongelig resolution. Forstander Scheving skrev følgende:

Bogudstilling 1955

Klosterets første fjernsyn 1958

Klosterforstander skærer ansigter

Artikel i Aalborg Stiftstidende:

Drengs pilefløjte førte til hobby, som præger Willy Schevings hjem

Det begyndte omkring 1917, da en lille dreng paa en halv snes aar skar sig en pilefløjte i Sønderskov ved Hjørring. Drengen er nu en voksen mand, men han skærer stadig i træ, og det bliver til mere end pilefløjter.

Willy Scheving hedder han, og i Aalborg er han bl.a. kendt for sit virke indenfor Aalborg Kloster, hvis forstander han blev i 1952.

Det er dog forkert at tro, at klosterforstanderens største hobby er at snitte i træ. Han forklarer, at langt det meste af fritiden gaar til at passe Aalborg Kloster. Jeg holder af arbejdet, selvom det ikke er en god indtægtskilde. Mens jeg var stiftskasserer, blev jeg sekretær for klostret, og da stillingen som klosterforstander blev ledig, søgte jeg den, fortæller han.

Manglede en stol – lavede den selv
Jeg har sjældent været saa glad, som den dag, jeg fik stillingen. Og jeg har ikke fortrudt det siden. Arbejdet blandt de mange mennesker, der bor her, er rart. Jeg holder af at komme i kontakt med mennesker, og det er jeg hver dag paa klostret. Desuden plejer jeg min hobby, træskæreriet. Jeg har indrettet et mindre værksted, hvor jeg kan sidde i fred med arbejdet. Som nævnt fik jeg lysten allerede som dreng, og interessen har holdt sig siden. Efter pilefløjten begyndte jeg at arbejde med piber, og det er blevet til en del med aarene.

I 1936 flyttede jeg til Aalborg, og kort efter fandt jeg ud af, at jeg manglede en skrivebordsstol. Jeg bestilte en stol hos en ældre snedkermester, men det blev til, at jeg selv skulle lave stolen, mens han hjalp mig med de vanskeligste ting. Siden har jeg samarbejdet meget med ham, og han har hjulpet, naar opgaverne er blevet for store. De mindre arbejder, som at skære piber, lysestager, figurer og den slags, har jeg dog ikke haft hjælp til.

Har let ved at formgive
– Det tager meget tid?

– Egentlig ikke saa meget, som de fleste forestiller sig, Naturligvis kan man ikke sige, at jeg kan lave en pibe på tre-fire timer, for ofte gaar det hurtigere, og ofte tager det længere tid, men flere dage har jeg aldrig været om det.

Fritid har jeg imidlertid ikke meget af paa en institution som denne. Men jeg klarer det paa anden maade. Aften, og af og til nattetimer bliver taget i brug. Min hustru har ikke noget mod det. Vi faar jo mange ting, der pynter op i stuerne.

– De har ikke andre kunstinteresser?

– Jeg har prøvet at tegne, men jeg har ikke samme sans for at skabe noget levende paa en flade som for at formgive. Det er normalt omvendt, men jeg har ikke stort besvær med at snitte en ting ud, saa den tager sig livagtig ud for betragteren, slutter Scheving.

Baden-Powells ansigt paa pibehovedet
Resultatet af mange aars arbejde ses i det smukke hjem paa Aalborg Kloster. Lejligheden er meget stor med høje, gammeldags stuer, som ville kunne virke kolde og uhyggelige. Det gør de ikke. Tværtimod er der skabt et sjældent smukt hjem, som ikke mindst præges af klosterforstanderens arbejder. Stole, borde, endog store skabe med smukt udskaarne motiver er kun en del af arbejderne.

Kunst er dog nok den rette betegnelse, for det er ikke mange professionelle træskærere, der kan fremstille smukkere lysestager, lamper, bogstøtter, askebægre eller mere livagtige figurer end Scheving. For slet ikke at tale om piberne, der er skaaret ud som menneskeansigter eller dyr. Flere kendte aalborgensere er gengivet i form af et pibehoved, og Scheving har glædet adskillige med en pibe “af dem selv”.

En anden af klosterforstanderens interesse genspejles i en af de smukkeste piber. Den gengiver Baden-Powells kendte ansigtstræk og fortæller, at spejderbevvægelsen har en ivrig forkæmper i Willy Scheving.

Aalborg Stiftstidende, 19. april 1959, s. 13

Kongelige besøg i Aalborg Kloster

Aalborg Klosters 550-års jubilæum

Den 20. august 1981 fejrede Aalborg Kloster 550-års jubilæum. Dagen blev indledt med en andagt i klosterkirken, hvor pastor Henning Thrane prædikede. Derefter var ca. 70 personer med til en frokost i refektoriet, og om aftenen samledes beboerne til en hyggelig aften med underholdning af Håndværkersangkoret.

I forbindelse med jubilæet blev der også arrangeret en spændende aften i refektoriet, som Danmarks Radio sendte under titlen “Et sted i Danmark” på P1 den 15. oktober 1981. Programmet blev optaget på et kassettebånd, der er bevaret i Aalborg Stadsarkiv.

I 2022 har Stadsarkivet digitaliseret udsendelsen, så det nu blandt andet er muligt at høre den 73-årige klosterforstander Willy Scheving fortælle om klosteret i nutid (1981) og fremtid, historiker Bodil Møller Knudsen fortælle om klosterets spændende historie, høre renæssancemusik og ikke mindst stifte bekendtskab med et par af beboerne samt skuespilleren Henning Zibrandtsen, der læser klosterhistorie. Programmet varer ca. en time.

Hør optagelsen fra 550-års jubilæet

Medlem af 4. Sct. Georgs Gilde i Aalborg

Willy Scheving var spejder og tropsrådsmedlem af Jens Bang Divisionen under Det Danske Spejderkorps i Aalborg. Den 24. august 1949 blev han optaget i 4. Sct. Georgs Gilde i Aalborg og avancerede således: væbner: 2. november 1950, ridder: 17. marts 1956, gildekansler: 1955-1957, broderkæden: 1959-1989, medstifter og bestyrelsesmedlem, gildemester 1966-1969. Medlem af 4. gilde i 40 år fra 1949 til 1989.

Willy Scheving døde i 1989

Mindeord over Willy Scheving 4. gilde
Scheving, som vi kaldte ham i 4. gilde, er ikke blandt os mere. Vi har mistet en trofast gildebroder, der med stor interesse fulgte og deltog i spejder- og gildeaktiviteter.

Scheving var ikke den udadvendte gildebroder og kunne måske derfor virke fjern og uinteresseret på sine omgivelser. Men sådan var Scheving ikke, idet han var een af dem, der tænkte over tingene mere end een gang, før hans holdning og mening kom frem.

Med Scheving som gildemester og det hermed tætte samarbejde, vi havde i 4 år, lærte jeg ham at kende som et varmt og interessant menneske. Der var ingen, som gik forgæves, når et godt råd skulle gives.

Æret være Schevings minde.
Viggo Møller

Sct. Georgs Gilderne i Aalborgs medlemsblad GILDEPOSTEN marts/april 1989

Nekrolog i Aalborg Stiftstidende

Dødsfald

Fhv. klosterforstander, exam.jur. Willy Scheving, Østerågade 2, Aalborg, 81 år.

Han var i en meget lang årrække fra 1952 forstander for Helligaandsklostret. Willy Scheving begyndte sin tjenestemandskarriere ved den daværende Hjørring Amtsstue i 1924, blev exam.jur. i 1936 og samme år blev han ansat ved Aalborg Stiftamt. Her blev han i 1938 udnævnt til stiftsfuldmægtig og i 1956 til stiftskasserer.

Det var et ønskejob, han fik, da han i 1952 blev forstander for Helligaandsklostret i Aalborg. Her kunne hans dybe sociale interesse og levende optagethed af mennesker komme til fuld ret. Det var også denne indstilling, der fra 1937 førte ham ind i arbejdet med Aalborg Retshjælp for Ubemidlede og fra 1951 ind i Dansk Forsorgsselskab.

Willy Scheving har desuden været aktiv i Aalborg Vestre Rotary og ikke mindst i Sct. Georgs Gilderne, hvor han bl.a. var formand for børnehaven Tusindfryd. Hertil kommer formandskab for Danmarks-Samfundets Aalborg-afdeling og bestyrelsesposter i Selskabet for Bevarelse af gamle Huse

Aalborg Stiftstidende, 14. marts 1989, s. 10

Klosterforstander Willy Scheving blev efterfulgt af Per Fog.

Kilder

1. Kontraministerialbog, Sankt Catharina sogn, Hjørring, fødte 1900-1910, opslag 178
   Kontraministerialbog, Pårup sogn, Odense amt, FKVD 1892-1911, opslag 42, nr. 6
2. Kontraministerialbog, Sankt Catharina sogn, Hjørring, KV 1905-1916, opslag 252
3. Kontraministerialbog, Sindal sogn, Hjørring amt, FKVD 1921-1927, opslag 90
4. Falk-Jensen, A. og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinati juris 1736-1936, s. 28
5. Kongelig Dansk Hof-og Statskalender 1974

Fischer, Josef: Simon Isac Kalkar og hans Slægt. Paa Foranledning af Grosserer Nic. Abrahamsen. København 1917. S. 64. Link til digital udgave

Til Historisk Samfund for Himmerland og Kjær Herreds årbog Fra Himmerland og Kjær Herred i 1977 skrev Willy Scheving en artikel om Aalborg Kloster. Artiklen kan downloades via linket her.